Afrika  >  Kenya

Rejser til Kenya

Kenya er et af Afrikas mest alsidige rejselande: Den langstrakte kyst med dejlige strande og koralrev, imponerende bjergegne, farverig stammekultur, ørkenområder, vidtstrakt savanne med alle de store pattedyr og ægte jungle med tusind lyde og lugte. Kort sagt: Afrika! De fleste feriegæster kommer til landet for at tage på safari, og Kenya er også et af de bedste steder i Afrika at gøre dette. Kenya har en lang række nationalparker, vildtreservater og naturområder, hvoraf flere er i verdensklasse. I dag er en safari typisk ikke en jagt, men en foto-safari, der giver masser af muligheder for at få både storslåede naturoplevelser og gode ferieminder med hjem i fotografiapparatet. Tsavo National Park i Kenya regnes blandt de fremmeste steder i verden at se leoparder, løver, elefanter og - hvis du her på rette tidspunkt - store flokke af gnuer i den årlige migration fra Maasai Mara til Serengeti.

I det hele taget er naturen nok Kenyas største attraktion, og her må du ikke gå glip af Mount Kenya, som er landets højeste (og Afrikas næsthøjeste) bjerg med toppen Batian i 5199 meters højde. Bjerget er i virkeligheden en gigantisk vulkan, skabt for tre millioner år siden, og i dag er der gletsjere på toppen, hvor erfarne bjergklatrere og vandrere søger udfordringer ud over det sædvanlige. I sandhed et enestående sted og da også at finde på UNESCO’s verdensarvsliste. Et område på bjerget er i dag nationalpark. Great Rift Valley løber også gennem Kenya og byder på et fantastisk landskab med uforglemmelige udsigter. Kenya er også berømt for sit rige fugleliv og regnes af kendere blandt verdens allerbedste fuglelande.

Endelig er Kenya kendt for sine mange unikke søer, blandt andre Lake Turkana, som er verdens største ørken-sø og Lake Elementaita i Great Rift Valley, der har et utroligt rigt fugleliv. De berømte kaffeplantager ved Thika markerer skiftet fra ren natur over i Kenyas kulturlandskab og langs kysten er der flere resort-agtige feriesteder, hvor strandlivet leves under den bagende sol.

Rejser til Mombasa
Rejser til Mombasa

Mombasa er Kenyas største kystby og havn, og den har omkring 1,2 millioner indbyggere. Langs kysten ved byen ligger nogle af Østafrikas lækreste strande med hvidt sand, krystalklart vand og skyggende palmer.

Rejser til Nairobi
Rejser til Nairobi

Nairobi er Kenyas hovedstad og med godt tre millioner indbyggere også landets klart største by. Den store by har tilnavnet “den grønne by i solen”, der hentyder til det solrige vejr og de frodige omgivelser.

shade