Afrika  >  Marokko  >  Marrakech

Rejser til Marrakech

Rejser til Marrakech, billige rejser til MarrakechHvis du kunne tænke dig en rejse med både skønhed, bystemning, sol, god mad og eksotisk stemning, er Marrakech det rette rejsemål for dig. Tiden flyder afsted i et behageligt tempo, når du nyder livet i dette romantiske åndehul omkranset af Atlas-bjergene. Her er både shopping, seværdigheder, restaurantbesøg, ekskursioner til bjergene og Sahara-ørkenen og afslapning ved poolen oplagte aktiviteter.

Noget af det, der gør byen så særligt smuk, er, at dens huse alle er malet i samme farve: En laksefarve, der har givet Marrakech tilnavnet ”Rosenbyen” eller ”Den røde by”. Mange tilbagevendende rejsende er heller ikke sene til at omtale byen som ”Marokkos juvel”, og Marrakech har da også været det livlige centrum for handel og kultur i næsten 1.000 år..

Byens centrale plads hedder Djeema el Fna, som betyder ”De dødes plads”. Pladsen lever dog langt fra op til sit lidt dystre navn. Den vågner især, når solen er gået ned og dagens hede så småt fordamper. Så fyres der op under gode og billige marokkanske retter i de åbne og velbesøgte gadekøkkener, og slangetæmmerne underholder med deres sære kunst. Fra Djeema el Fna kan du både dag og aften med fordel forvilde dig ind i souq'en – en næsten endeløs labyrint af små butikker, der faldbyder farvestrålende lædervarer, velduftende krydderier, tæpper, tekander, smykker, og meget andet.

Kulturelle seværdigheder i Marrakech

Der gemmer sig et væld af historiske og kulturelle seværdigheder i Marrakech. En af de mest berømte er Koutoubia-moskéen; et raffineret bygningsværk med en minaret på 77 meter, som er oplyst om aftenen. Moskéen er omkranset af bemærkelsesværdige rosenhaver. Gå heller ikke glip af Saadi-gravene fra 1500-tallet, som er en række særdeles velbevarede, overdådigt udsmykkede mausoleer, der rummer resterne af Saadi-dynastiets sultaner og deres koner og børn.

Trænger du til at køle lidt af i skyggefulde og eventyrlige omgivelser, så tøv ikke med at tilbringe et par timer i den fantastiske Jardin Majorelle. Her kan du kan nyde synet og duften af en overflod af eksotiske blomster og træer, arrangeret på kunstnerisk vis med stærke farver som baggrund.

Flybilletter til Marrakech
Flybilletter til Marrakech

Sådan finder du billige flybilletter til Marrakech, Marokko. Ticket2Travel finder billige flybilletter til Marrakech og sammenligner priser og tider blandt alle flyselskaber

shade