Solgaranti mindre en tre timer væk

Mallorca, Rejser til MallorcaEn våd og kold maj måned har fået mange danskere til at tvivle på sommeren herhjemme – men hvor langt skal man egentligt rejse for at sol og varme på ferien er garanteret?

Strengt taget findes en garanti for godt vejr jo ikke, men statistik og erfaring fortæller os, at nogle steder næsten altid er solrige, mens andre steder har omskifteligt og ustadigt sommervejr. Med tiden er de solrige rejsemål blevet ferieklassikere. Og med fly tager det kun et par timer at komme fra Danmarks lunefulde sommer til klar blå himmel, varme og sol.

Mod sydvest...

Den iberiske halvø er velsignet med et ualmindeligt solrigt klima. Det er ikke for sjov, at Spaniens sydlige kyststrækning hedder Costa del Sol - Solkysten. Her skinner solen fra morgen til aften - nærmest året rundt.

Også Spaniens nordøstlige kyster og de baleariske øer - i særdeleshed Mallorca og Ibiza - er blandt danskernes foretrukne sol-destinationer - og har været det i mange, mange år på grund af konsistent godt og solrigt sommervejr.

Langs kysten er Valencia og særligt Barcelona storfavoritter. Her kan man blande sikkerheden for sol og sommer med den kosmopolitiske storbyferie. Og her er aldrig langt til stranden, hvor man kan nyde vandet med lokale og andre feriegæster.

Det samme gælder for Portugals hovedstad Lissabon, som har varmt og solrigt vejr forår, sommer og langt hen i efteråret. En dejlig by med masser af seværdigheder og en afslappet stemning med masser af god mad, musik og dejlig vin.

Så godt som garanteret sol hele ferien er man også ved Portugals sydlige kyst omkring Faro, hvor mange feriemål med tiden har optjent retten til at kalde sig sol-klassikere. Her kan afslapning ved stranden kombineres med aktiv golfferie i verdensklasse.

...eller sydøst?

Solferien kan også gå mere mod øst. Her er klassiske oplevelser i vente i det græske øhav - ikke mindst på Kreta, den største græske ø. Rhodos er på samme vis en ø, man kan stole på om sommeren, hvor vejret i det græske øhav er fortrinligt.

Tyrkiet har for længst fundet vej til danskernes solhjerter - her er det i særdeleshed de smukke områder omkring Antalya, der trækker. Men også Bodrum og de nærliggende feriesteder er begyndt at vække interesse for alvor.

Endelig er der Bulgarien som efter en årrække med fokus på unge rejsende er begyndt at underholde et bredere publikum. Her kan solferie kombineres med udflugter til historiske kulturseværdigheder og smukke naturområder.

shade