Europa  >  Frankrig  >  Bordeaux

Rejser til Bordeaux

Bordeaux, vingård, Rejser, Ticket2Travel, FlybilletterDu kommer til at skåle mange gange i Bordeaux, som er verdensberømt for sine vine, der anses som nogle af de bedste, denne klode har at byde på. Bordeaux er en tolerant og afslappet by, hvor du kan være dig selv. Det eneste emne, udover fodbold, der synes kontroversielt her, er rivaliseringen med Paris, og du kan godt komme til at opleve ophedede diskussioner om de to byers status. Bordeaux er naturligvis mere end bare fantastisk vin, men når nu du er der, skal den smages. Det kan du gøre både på byens udskænkningssteder og på vinsmagningsture til de mange berømte vinslotte i området. Turene udgør en af de helt store fornøjelser ved at holde ferie i Bordeaux, og der er mange lette muligheder for at arrangere dem.

Gå ikke glip af Bordeaux’ store havneområde, Les Quais, hvor både feriegæster og lokale holder til. Her kan du nyde en lang spadseretur ved Garonne-floden, tage på sightseeing fra vandsiden med en færge, beundre en storslået udsigt over Bordeaux' unikke broer eller danse natten lang i en af de mange natklubber, du finder her. Efter årtiers forsømmelse er det havneområde, hvor skibene tidligere læssede af, blevet restaureret, og her myldrer caféer, restauranter og museer frem. Oplev den livlige og ungdommelige stemning på mange af disse steder, som er præget af, at byens universitet har hele 60.000 studerende.

Hvis du har lyst til at dykke ned i Bordeaux’ romerske historie, kan det anbefales at besøge Musee D'Aquitaine, som rummer en betydelig samling af romersk-galliske statuer og relikvier med en alder på op til 25.000 år. Glem heller ikke at beundre den romerske ”Sejrsbue” i hjertet af studenter-kvarteret La Victoire, hvor du kan se flere historiske monumenter. Kunne du tænke dig en uforglemmelig udsigt over hele byen, så må du have pulsen op og klatre de 243 trin op i Saint Michel-tårnet fra 1400-tallet, som med sine 114 meter er det næsthøjeste gotiske tårn i Frankrig. Stå af ved Saint Michel-metrostationen og besøg også 1600-tals kirken ved siden af tårnet.

Flybilletter til Bordeaux
Flybilletter til Bordeaux

Sådan finder du billige flybilletter til Bordeaux, Frankrig. Ticket2Travel finder billige flybilletter til Bordeaux og sammenligner priser og tider blandt alle flyselskaber

shade