Europa  >  Frankrig  >  Lyon

Rejser til Lyon

Lyon, Frankrig, Ferie, flybilletter, rejse, Ticket2travelGlæd dig til at opleve et gastronomisk, kulturelt og historisk centrum, perfekt placeret mellem Syd- og Nordeuropa, når du besøger Lyon – hovedstad i regionen Rhones-Alpes i Frankrig. Byen blev grundlagt af romerne, og har et overvældende antal velbevarede historiske seværdigheder. Lyon er også en sprudlende, moderne metropol, som får det optimale ud af sin unikke historiske og arkitektoniske arv, sin dynamiske, multikulturelle befolkning og sin heldige geografiske placering i hjertet af Europa. Den er kendt for at være mere og mere åben over for omverdenen, og for at den – med god grund - tiltrækker flere og flere rejsende og internationale studerende.

Som feriegæst i Lyon vil arkitekturen være en af de helt uforglemmelige oplevelser, men det er på gadeplan, den skal opleves. Ofte får man mere ud af at ”blive væk” et sted i de mange charmerende og unikke kvarterer, end af at følge en guide. Renæssance-kvarteret Vieux Lyon skal selvfølgelig udforskes, og ligeså den tidligere romerske bosættelse Fourvière Bakke, der, grundet dens mange kirker og religiøse institutioner, også er kendt som ”Bakken, der beder”. Her ligger også resterne af et romersk teater. Når du bevæger dig rundt i Lyons gader, kan du ikke undgå at bemærke de mange fantastiske vægmalerier, der pryder ca. 60 bygninger i byen. De er blevet til på initiativ af en gruppe studerende i 1970'erne, der ville bringe kunst-verdenen tættere på den almindelige befolkning, frem for at den skulle være lukket inde på museer. Nogle af malerierne er eventyrlige; andre så realistiske, at man er lige ved at gå ind i dem.

Læn dig tilbage på en af byens hyggelige restauranter efter en oplevelsesrig dag, og spis en frisk Salade Lyonnaise eller et lidt kraftigere måltid med udsøgte, lokale pølser. Et glas lokalt produceret Rhone-vin er selvfølgelig det rigtige at skylle det ned med. Lyons restauranter er kendt for at sætte pris på at mætte deres gæster, så selv en salat vil ofte kunne fylde maven.

Flybilletter til Lyon
Flybilletter til Lyon

Sådan finder du billige flybilletter til Lyon, Frankrig. Ticket2Travel finder billige flybilletter til Lyon og sammenligner priser og tider blandt alle flyselskaber

shade