Europa  >  Grækenland  >  Rhodos

Rejser til Rhodos

Rhodos, ferie, rejse, strandferie, flybilletter, Ticket2TravelDen vidunderlige Middelhavsø Rhodos er en sand ferieklassiker, og det er der mange gode grunde til. Øen er en af de største og mest frodige af de græske øer, og en af de mest besøgte på grund af dens ideelle kombination af strande, arkæologiske skatte og en stor Middelalderby. Klimaet er et væsentligt trækplaster i sig selv, da vejret næsten altid er solrigt og mildt. Roser pibler frem over hele øen og spreder duft og skønhed, så Rhodos er kendt som ”Rosernes Ø”. Dog er det ifølge moderne forskere tvivlsomt, om øens navn stammer fra det gamle græske ord for rose.

Der er vigtige forskelle på nord- og sydkysten, som man skal kende, hvis man vil holde ferie på Rhodos: Nordkysten er kendt for sine livlige turist-resorter, mens sydkysten tilbyder rolige strande og et langsommere, mere simpelt tempo. Uanset om du er til nordkystens festlige eller sydkystens rolige livsstil – eller eventuelt en kombination – så vil du som vand- og strandglad feriegæst ikke mangle aktiviteter på Rhodos: Solbadning, svømning i havet, snorkling, dykning og surfing (især på vest- og sydkysten) kan de fleste få meget tid til at gå med, når de nyder livet på Rhodos. Østkysten er nærmest én ubrudt række af behagelige sandstrande ned til roligt havvand, hvor vestkystens natur er lidt mere vild, og bølgerne går noget højere ved de fortrinsvis stenede strande, du finder der.

Du skal naturligvis også have pauser fra solbadningen, og her kan det anbefales at lade sig fare vild i de 200 brostensbelagte, navnløse gader og gyder i Rhodos' Gamle By. Dette er den ældste beboede Middelalderby i Europa, og der er meget at se: Venus-templet, hvor der førhen blev ofret til guderne, og Ippoton (Riddernes Gade) hvor riddere af Sankt Johannes-ordenen fra hele Europa overnattede og spiste, og hvor husenes facader stadig bærer præg af de respektive arkitektoniske traditioner fra riddernes hjemlande. Der er også en række besøgsværdige museer i Den Gamle By.

Flybilletter til Rhodos
Flybilletter til Rhodos

Sådan finder du billige flybilletter til Rhodos, Grækenland. Ticket2Travel finder billige flybilletter til Rhodos og sammenligner priser og tider blandt alle flyselskaber

shade