Europa  >  Portugal  >  Lissabon

Rejser til Lissabon

Europas eksotiske hovedstad, Lissabon, er en charmerende blanding af historiske bygninger og det sidste nye inden for moderne arkitektur. Med sin beliggenhed på syv høje har man fra flere steder i byen en imponerende udsigt over byen og Tejofloden, der stille passerer Lissabon på sin vej til Atlanterhavet.

Det centrale Lissabon blev næsten jævnet ved det store jordskælv og oversvømmelse i 1755, men mange historiske bygninger overlevede de kraftige rystelser og efterfølgende brande. Dette har været med til at give Lissabon en helt særegen stil med et centrum, Baixa, præget af et retlinet gadenet og de omkransende områder, Alfama og Bairro Alto, med deres anderledes snoede og kringlede gader. Lissabons havn, der har stolte historiske traditioner, er vigtig for byen, og store dele af havnen er restaureret til glæde for fastboende og turister.

I den vestlige del af havnen fra Cais Sodré til 25. april broen ligger cafeer, restauranter, barer, natklubber og diskoteker indrettet i gamle havnebygninger. I Lissabon går området under navnet Docas. Længere oppe af Tejofloden finder man EXPO-området, der er opført i den tidligere raffinaderihavn. Også her findes en del cafeer og restauranter samt det imponerende Oceanarium, der blev opført i forbindelse med afholdelsen af EXPO 98.

Føler du trang til at shoppe, byder Lissabon ud over de mange butikker på hovedstrøgene også på nogle ganske imponerende shoppingcentre med et væld af tøj- og skobutikker. De største er Colombo, Amoreiras og Vasco da Gama.

Flybilletter til Lissabon
Flybilletter til Lissabon

Sådan finder du billige flybilletter til Lissabon, Portugal. Ticket2Travel finder billige flybilletter til Lissabon og sammenligner priser og tider blandt alle flyselskaber

shade