Gastronomiske oplevelser i Lissabon

Ginjinha Sem RivalLissabon er en absolut must visit destination når det kommer til mad og drikke. Som alle andre europæiske storbyer som Paris, London med flere, er der naturligvis mange turistfælder, men vi har fundet nogle af de anbefalelsesværdige seværdigheder og områder, som de lokale portugisere også besøger. Besøg eventuelt nogle af de mange Fado restauranter, den mest besøgte er Luso, men der findes en lang række af disse, hvor der er sang og dans for alle pengene.

Den livlige fiskerestaurant

Cervejaria Ramiro serverer nogle fantastiske skaldyrs retter. Prisniveauet er lidt det gennemsnitlige prisniveau i Lissabon, men det er ikke uden grund. Du skal bestille bord eller tage en frokost der, ellers kan du godt forvente at stå i kø, ganske lang tid.

Ved første øjekast, ser det ud som om restauranten er lukket, men når du træder ind af døren, er der et liv og latter uden lige. Stilen er simpel, betjeningen er hurtig (kan opfattes som arrogant) og du skal ikke forvente, at der er god tid til dig, for der er utrolig travlt, men det er en del af charmen.

Maden er fantastisk og utrolig enkel, bestiller du hummer, så kommer der hummer med smørsovs og en citron, intet andet. Bestiller du rejer med hvidløg, er det rejer med hvidløg der kommer, intet tilbehør. Så er du til gode råvarer og skaldyr, er Cervejaria Ramiro uden tvivl noget for dig.

Adressen: Avenida Almirante Reis 1, Lissabon 1150-007, Portugal

I byen med de lokale

Ginjinha Sem Rival er stedet du bør komme fredag eller lørdag aften og drikke kirsebærvins shots sammen med de lokale portugisere af små plastik bægere. Området er fyldt med turister og lokale som står og hygger og drikker sammen. Så hvis du ønsker lidt autencitet til din ferie, så er dette stedet at dukke op.

Adressen:  Rua Das Portas de Santo Antao, 7 - Baixa, Lissabon 1150-277, Portugal

shade