Rejser til Storbritannien

Oplev den fascinerende og varierede natur, den hyggelige befolkning og se de mange historiske og kulturelle seværdigheder som Storbritannien er så fyldt med. For mange er Storbritannien synonymt med den fascinerende hovedstad, London, men uden for den pulserende metropol finder I et overflødighedshorn af store og helt anderledes oplevelser. I de små landsbyer med stråtækte huse og en malerisk pub opdager I traditionel britisk livsstil og i de større byer er der som hovedregel altid gode shoppingmuligheder, fine kulturtilbud og et spændende caféliv. Fra det betagende Skotland med knejsende bjerge, hedestrækninger og de berømte søer over Nord- og Midtenglands vidunderlige naturscenerier til de solbeskinnede og dog barske kyster mod syd er der store oplevelser i vente.

Rejser til England - uendelige oplevelser

En flot og mange gange barsk natur kendetegner det nordlige England, hvor Lake Districts store og smukke søer, Englands højeste bjerg, de store hedestrækninger og Yorkshire Dales er nogle af attraktionerne. De historiske byer som Durham og Chester og naturligvis York, som også var et populært rejsemål for vikingerne, må heller ikke glemmes. Hadrian's Wall er ikke til at komme udenom. Dette 2.000 år gamle og 100 km lange romerske bygningsværk er et absolut must på en rejse i disse egne. Alt hvad der er indbegrebet af England finder I i den sydlige del af landet. The Cotswolds nordvest for London er nok den smukkeste egn i Storbritannien med de lave charmerende huse opført af honningfarvede Cotswold-sten. I Stratford-upon-Avon får I ikke mulighed for at glemme byens berømte søn, William Shakespeares.

Der er den gyldne by, Bath, hvor romerne grundlagde de romerske bade. I de sydvestligste grevskaber, Devon og Cornwall er der endeløse barske og uspolerede kyststrækninger og de fascinerende nationalparker, Dartmoor og Exmoor; vilde hede-landskaber og sagnomspundne keltiske kors. Der er de skønne badebyer, der ligger som perler på en snor fra The White Cliffs of Dover i øst til Land's End i vest. Så er der alle de historiske og kulturelle perler som Canterbury med den verdensberømte katedral - hovedsædet for den engelske kirke; det 2.000 år gamle Dover Castle, de berømte universitetsbyer, Oxford og Cambridge samt Windsor Castle og Stonehenge, der er nogle af de største turistattraktioner i England. For haveentusiaster er der store oplevelser i vente i de fantastiske haveanlæg og parker, der omgiver de mange slotte og herregårde.

Rejser til Aberdeen
Rejser til Aberdeen

Skotland byder på fantastiske vandreferier og umådelig smukke slotte. Når du rejser til Skotland, kommer du heller ikke udenom Whisky og det er utrolig populært at besøge destillierer. 

Rejser til Belfast
Rejser til Belfast

Belfast er tidligere blevet udnævnt til Europas fjerdebedste storby at holde ferie i af den engelske avis, The Guardian. Belfast byder på en utrolig imødekommende kultur og har et fantastisk miljø af puber og barer. Snyd dig ikke selv for denne fantastiske by. 

Rejser til Edinburgh
Rejser til Edinburgh

Kunst, charme og historie! Edinburgh er en af de smukkeste og mest charmerende byer i Europa. Princess Street Gardens deler byen i to - mod syd finder du krogede, brostensbelagte stræder og gamle middelalderhuse i "Old Town" og mod nord "New Town" med Storbritanniens fineste georgianske arkitektur. 

Rejser til Glasgow
Rejser til Glasgow

Som i så mange andre byer verden over har man også her i Glasgow gjort meget for at shine byen op og gøre den indbydende, hvilket ses i de de hyggelige gader i centrum, hvor det vrimler med caféer og lækre butikker.

Rejser til London
Rejser til London

Når turen går til London, skal du være klar på en by i konstant udvikling og samtidig spækket med historiske mindesmærker, imponerende bygningsværker, hyggelige pubber og fantastiske shoppingoplevelser. Alt i alt, en levende by med et væld af tilbud, uanset om det er et weekendophold eller en hel ferie. 

Rejser til Manchester
Rejser til Manchester

Skal du til Storbritannien? De fleste anser London for at være alt hvad landet har at byde på, men Manchester vil bestemt ikke skuffe dig. Ikke nok med at priserne er væsentligt lavere end London, så er der stadig masser af liv i byen. 

shade