Rejser til Belfast

Belfast, Nordirland, Ticket2TravelDrømmer du om at besøge en lidt anderledes, europæisk by? En by der både har historie, karakter og en rå, uspoleret energi – og som endda af den engelske avis The Guardian er blevet udnævnt til den fjerdebedste by i Europa at holde storbyferie i? Så gå ikke glip af et ophold i Belfast, som er en dejlig by at udforske, og stadig betydeligt mere uspoleret af turisme end den irske hovedstad Dublin.

Belfast har oplevet en sand kulturel og økonomisk opblomstring de senere årtier, og som gæst vil du blive mødt af ekstraordinært venlige og imødekommende lokale, der er stolte af deres by. Det er da også en by, der har alt, hvad hjertet kan begære: Uanset om du foretrækker at bruge din tid på shopping, sightseeing, gåture, afslapning, natklubber, restauranter eller kulturoplevelser, så er Belfast stedet for dig at tilbringe en forlænget weekend eller en lille uge.

Attraktioner i Belfast

Hvis du har lyst til at kombinere en sjov og farverig kulturel oplevelse med mulighed for shopping, så besøg for eksempel St. George's Market, en af Belfasts ældste attraktioner. Her har de handlende holdt marked hver fredag i mere end 400 år, og du kan finde alt fra traditionelt irsk kunsthåndværk over antikviteter til friske fisk og frugt. Eller hvad med en guidet tur i Crumlin Road Gaol, en fabelagtig og velbevaret bygning fra 1800-tallet, der fungerede som fængsel for alt fra mordere til sufragetter i 150 år?

Til sidst et par ord om sikkerhed: Belfast har ry for at være en farlig by – et ry, der fortrinsvis hænger sammen med den høje forekomst af politisk motiveret vold, byen var vidne til i årene mellem 1968 og 1998. Men i dag er Belfast faktisk en af Europas sikreste byer, og Nordirland som helhed er et af de områder i Europa, hvor kriminalitetsraten er lavest. Det kan dog naturligvis altid betale sig at bruge sin sunde fornuft; ikke åbenlyst at fremvise værdier - og at orientere sig lokalt om hvor det er sikkert at færdes.

Find billige flybilletter til Belfast

Flybilletter til Belfast
Flybilletter til Belfast

Sådan finder du billige flybilletter til Belfast, Storbritannien - England. Ticket2Travel finder billige flybilletter til Belfast og sammenligner priser og tider blandt alle flyselskaber

shade