FAQ

FAQ (før køb)

+ Priser

+ Ændrer priserne sig på Jeres site?
Vores priser afspejler flyselskabernes priser. Der kan forekomme prisændringer på baggrund af flyselskabernes prisændringer, men når du har valgt en bestemt flyafgang og vil købe den så ændrer prisen sig ikke i købsprocessen.

+ Betaling

+ Hvad er CCV eller CVC som jeg skal indtaste når jeg skal betale for mine billetter, og hvor finder jeg det?
CVV betyder Card Verification Value, CCV betyder Card Verification Code. De bruges begge til at sikre dog mod kort-svindel.
Du finder oftest CVV/CVC på bagsiden af dit kort. På American Express-kort står det på forsiden. Se evt. mere her: http://en.wikipedia.org/wiki/Card_security_code

+ Passagerer

+ Hvor mange personer kan jeg købe billet til hos Jer?
Du kan max. købe billetter til 9 personer.

+ Børn og spædbørn

+ Hvordan booker jeg sæde til mit 0-2årige barn?
Børn under 2 bliver booket som spædbørn og skal sidde på skødet af en voksen. Spædbarnet får derfor ikke sit eget sæde på flyrejsen.
Hvis barnet fylder to inden hjemrejsen skal det bookes som et barn (2-12år) på både ud- og hjemrejsen, og vil således få sit eget sæde.
+ Kan jeg bestille en billet hvis jeg er under 18 år?
For at booke og købe en rejse hos os skal du minimum være 18 år. Visse lande tillader ikke indrejse af personer under 18år uden at værge/forældre rejser sammen med vedkommende.
+ Kan jeg bestille en billet til mit barn (0-12år) uden en voksen?
Vi har desværre ikke mulighed for at bestille ledsagere til børn der rejser alene, så det er ikke muligt at bestille på vores site.

+ Bagage

+ Kan jeg tage specialbagage med?
Det er desværre ikke muligt at bestille plads til specialbagage på vores site.
+ Hvor meget bagage må jeg have med?
Det er altid en god idé at undersøge hvad reglerne er for bagage, både indchecket og håndbagage, hos det flyselskab du skal rejse med. Visse lavpris flyselskaber tager også et gebyr for at medbringe bagage.

FAQ (efter køb)

+ Ændringer og Afbestilling

+ Kan jeg ændre min billet til en anden dato/sted når den er betalt?
Som udgangspunkt er det ikke muligt på de billige flybilletter at ændre billetter når de først er betalt.
+ Kan jeg afbestille min billet og få pengene tilbage?
Det kan kun lade sig gøre hvis du er blevet akut syg og har tegnet afbestillingsforsikring. I det tilfælde bedes du gøre brug af vores afbestillingsfunktion på din ordre.
Hvis du ikke er blevet akut syg, eller hvis du ikke har en afbestillingsforsikring, så kan vi desværre ikke tilbyde at refundere din billet eller skatterne. Se eventuelt vores betingelser.
+ Kan jeg tilføje personer til min ordre når jeg har betalt?
Når ordren er betalt kan vi desværre ikke ændre i bestillingen. Du kan dog altid oprette flere ordrer med billetter til personer over 18. Personer under 18 skal altid følges med en myndig person, hvorfor vi ikke tilbyder billetter til disse.
+ Kan jeg ændre navnet på billetten når den er købt?
Da de billetter vi tilbyder, er økonomi-billetter kan man ikke foretage ændringer i navnet på den/de rejsende efter at billetten er blevet betalt. Derfor er det vigtigt når du køber billetten at du angiver navnet på den/de rejsende fuldstændigt som det står i passet. Det skyldes at mange flyselskaber har meget restriktive krav til passagernavne. Især oversøiske flyvninger er der strenge krav til at passagernavne skal stemme fuldstændigt overens med passet.
+ Hvordan kan jeg afbestille hvis jeg er blevet akut syg?
Klik på linket i bekræftelses-mailen og klik på ”Afbestil”. Herefter vil du blive bedt om at bekræfte afbestillingen. Når du har bekræftet afbestillingen vil du modtage en mail med en bekræftelse på at din booking vil blive annulleret og hvor du skal henvende dig hvis du skal have refunderet rejsens pris.

+ Børn med på rejsen

+ Kan jeg bestille assistance til et barn der rejser alene?
Vi tilbyder ikke billetter til børn uden rejseledsager. Hvis du har booket en voksen-billet til et barn der skal rejse alene, bedes du kontakte flyselskabet.
+ Ufødte og unavngivne børn
Børn der ikke er født på bestillingstidspunktet, men fødes inden rejsen skal navngives på billetten, og det er ikke muligt at ændre navnet efterfølgende. De må ikke rejse som ”ukendt” eller ”ufødt”.
+ Må jeg rejse når jeg er gravid?
Flyselskaberne har forskellige regler for hvor langt henne du må være i din graviditet. Vi anbefaler dig at undersøge reglerne for det flyselskab du skal rejse med inden afrejse.

+ Bagage

+ Hvor meget bagage må jeg have med?
På din billet står der hvor meget indtjekket bagage og håndbagage der er tilladt på den pågældende afgang. Reglerne varierer flyselskaberne imellem, så det er en god idé at tjekke reglerne inden du pakker.
+ Hvordan får jeg ekstra bagage med?
Du bedes kontakte flyselskabet direkte, da vi ikke har mulighed for at tilføje ekstra bagage til din booking.
+ Hvordan bestiller jeg odd sized bagage eller bagage som vejer over 30kg.?
Du bedes henvende dig til flyselskabet og forhøre dig om muligheden for at få den ønskede bagage med.
+ Jeg har mistet min bagage – hvad skal jeg gøre?
Du skal kontakte flyselskabet. Bagagen er deres ansvar og de vil formentligt kunne hjælpe dig med at lokalisere den.
+ Hvad er reglerne for væske i håndbagage?
Som hovedregel må du kun tage væsker med i beholdere på max. 100ml. i en gennemsigtig plastic pose. Du kan se de detaljerede regler på området på Københavns Lufthavns website: http://www.cph.dk/CPH/DK/MAIN/Foer+afrejse/Bagage/H%C3%A5ndbagage.htm

+ Praktisk info

+ Hvordan ved jeg om jeg skal have visum for at rejse til min destination?
Det er dit eget ansvar at undersøge hvilke lande der kræver visum ved indrejse. Du kan til enhver tid tjekke reglerne her: visumregler.dk eller Udenrigsministeriets website: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/.
Visse lande kræver at dit pas er gyldig 6 mdr. efter indrejse, så du bør undersøge reglerne for landet inden du rejser.
+ Hvad sker der hvis jeg har glemt mit pas?
Det afhænger af flyselskabet og destinationen. Du risikerer at blive nægtet boarding på flyet hvis du ikke har gyldige rejsedokumenter. Det betyder at du skal have gyldigt pas og visum hvis det kræves – også selvom du kun mellemlander.
+ Rejser til USA
Når du rejser til USA skal du udfylde en ESTA-formular. Vi kan ikke udstede billetterne før du har udfyldt en ESTA ansøgning.
Visse lande og flyselskaber kræver også Secure Passenger Flight Data (SFPD) som bl.a. omfatter:
  • Navn som i passet
  • Fødselsdato
  • Køn

Annullering, refusion og ændringer

+ Afbestilling

+ Hvordan fungerer Ticket2Travel.dk’s afbestillingsforsikring?
Når du har booket din rejse og bare venter på at komme af sted, ønsker du ikke, at noget skal forpurre dine planer. Det gør vi heller ikke, men nogle gange er uheldet ude, og i dag er så godt som alle rejser forsynet med et eller andet gebyr, hvis du ikke kan rejse.

Derfor tilbyder vi dig at tilkøbe en afbestillingsforsikring, som beskytter dig mod omkostninger ved eventuel afbestilling. Forsikringen koster 6% af den samlede rejses pris, og garanterer dig at du får pengene tilbage for hele rejsen (minus afbestillingsforsikringen).

Du kan se mere om hvad forsikringen dækker og hvornår den træder kraft http://www.gouda.dk/page277.aspx
+ Jeg vil gerne afbestille min rejse og benytte min afbestillingsforsikring. Hvordan gør jeg?
Har du tegnet en afbestillingsforsikring hos Ticket2Travel.dk, skal du altid tage kontakt til os pr email på info@ticket2travel.dk, og notere ”afbestilling” i emnelinien af emailen.
For at kunne få udbetalt forsikringssummen skal du udfylde en skadesanmeldelse. Derefter skal du sørge for, at alle rejsedokumenter sendes til Gouda rejseforsikring så de er fremme senest 14 dage efter afbestillingen sammen med gyldig lægeerklæring, påført lægens navn, stempel og telefonnummer.

Hent skadesanmeldelsen her: Skadesanmeldelse og Lægeerklæring
+ Jeg ønsker at afbestille min rejse men har ikke købt afbestillingsforsikring, hvad gør jeg?
I så fald gælder de almindelige afbestillingsregler.
+ Hvordan afbestiller jeg min booking.
For at annullere en reservation, skal du skrive til info@ticket2travel.dk. Dette skal ALTID ske inden afrejse.
Skal du rejse i en weekend eller er der mindre end 24 timer til, skal du tage kontakt direkte til flyselskabet og få dem til at annullere.
+ Kan jeg få penge tilbage på min annullerede flybillet?
Som udgangspunkt er det ikke muligt at annullere eller refundere en billet, der er købt hos os, der kan dog være undtagelser. Du kan derfor skrive til os og vi vil undersøge om der er noget at refundere på din billet.
Hvis flyselskabet tillader at annullere billetten, vil Ticket2Travel.dk opkræve et annulleringsgebyr + eventuelle gebyrer, som luftfartsselskabet måtte opkræve.
+ Hvornår er reservationen bindende?
Den er bindende fra øjeblik at betaling er gennemført.

+ Ændringer

+ Kan jeg ændre i min booking?
Flyrejser, hoteller og billeje, som er betalt, kan som regel ikke ændres.
+ Hvis jeg har købt flyrejse?
Mange almindelige flybilletter kan ikke ændres efter købet.
Kontakt os, hvis du ønsker oplysninger om, hvad der gælder for netop din booking.

FAQ

+ Pas & Visum

+ Hvilke regler gælder for pas og visum på den destination jeg har tænkt mig at besøge?
Det er altid dig, som rejsende, der er ansvarlig for at kontrollere og skaffe de nødvendige papirer inden afrejse, så som gyldigt pas, visum, vaccinationer og forsikringer. Bemærk at selv lande, som du rejser igennem/via, undertiden kan kræve et transitvisum eller gyldige vaccinationer. Det er derfor vigtigt at du husker at medtage alle transitpunkter på din rute, når du undersøger disse forhold.
For information om visum kontaktes de respektive landes ambassader.
+ Hvad sker der hvis jeg ikke medbringer mit pas når jeg skal rejse til udlandet?
Hvis du har glemt dit pas, eller passet ikke lever op til de krav, som destinationslandet har fastsat, kan du blive nægtet adgang til flyet, eller nægtet indrejse ved destinationen.
Du er som rejsende er selv ansvarlig for at kontrollere og skaffe de nødvendige papirer inden afrejsen, så som gyldigt pas, visum, vaccinationer og forsikringer. Dette gælder også ved lufthavnsskift eller mellemlanding, hvor der kræves overnatning. For information om visum kontaktes de respektive landes ambassader.
Den rejsende er selv ansvarlig for eventuelle omkostninger, som tillægges på grund af mangler i ovenstående formaliteter, fx hjemtransport som følge af at pas/visum mangler.
+ Behøver jeg nogen vaccination?
Inden du rejser ud i verden, er det en god idé at undersøge eventuelle sundhedsmæssige risici på rejsemålet, og om vaccination i givet fald er nødvendig. Kontakt din læge eller et vaccinationscenter for yderligere information.
Du kan læse mere om sygdomsrisici og vaccinationer ved udlandsrejser og finde oplysninger om vaccinationsklinikker m.v. på Statens Serum Instituts hjemmeside: www.ssi.dk

+ USA

+ Gælder der særlige regler for rejser til USA?
Ticket2Travel.dk anbefaler at du møder op i ekstremt god tid ved rejser til USA, da der er mange papirer, der skal udfyldes, ligesom sikkerhedscheck også kan være en langsommelig og en omstændig omgang. Du vil desuden blive bedt om at angive adressen på hvor du skal opholde dig under dit ophold i USA, så vi anbefaler at have alle nødvendige papirer ved hånden.
+ Lås ikke din kuffert!
Det kan lyde som et underligt råd, men sikkerhedspersonale i USA skal have mulighed for at kunne kontrollere indholdet af din kuffert. Det betyder, at de muligvis vil bryde din kuffert op, hvis den er låst, og du skal ikke regne med erstatning, hvis låsen går i stykker. Dette betyder også, at specielt værdifulde genstande (smykker, elektronik, penge og lignende) bedst medtages til USA i din håndbagage.
+ Pas
Alle rejsende til USA, skal være i besiddelse af et maskinlæsbart pas (det plastiklaminerede) - det vil sige et pas udstedt efter 1. marts 1997. Dette gælder også børn og spædbørn, som skal have deres eget pas.
Såfremt en rejsende er i besiddelse af et "gammelt" pas, skal denne således anskaffe et nyt pas eller ansøge om visum til USA.
Vær i øvrigt opmærksom på, at indrejsende i USA efter den 30. september 2004 via stikprøver vil få taget fingeraftryk og foto ved ankomsten til USA.
+ Rejser til USA, hvornår skal jeg udfylde en indrejsetilladelse/ESTA ansøgning?
Udenlandske passagerer, som ønsker at rejse ind i USA, skal ansøge om indrejsetilladelse (ESTA). Ansøgningen skal være ESTA i hænde, via deres hjemmeside, senest 72 timer før afrejse.
Mere information og mulighed for at lave en ansøgning, finder du på følgende link: ESTA
Rejsende uden indrejsetilladelse risikerer at nægtes adgang til flyet.
+ APIS information (Advanced Passenger Information System):
Ved rejser til USA kræves der APIS information (Advanced Passenger Information System) om alle rejsende som rejser ind og ud af landet.
Dette er et supplement til ESTA ansøgningen som også skal udfyldes. Blandt andet skal pasnummer og kontaktoplysninger oplyses til flyselskabet inden afrejse af sikkerhedsgrunde.
Det nemmeste er, at du oplyser dette, ved at kontakte flyselskabet inden afrejse. I visse tilfælde kan du også give denne information direkte på flyselskabets hjemmeside.

+ Betaling

+ Er mine kreditkortoplysninger i sikre hænder?
Vi tager sikkerheden omkring og beskyttelsen af dine kreditkortoplysninger meget alvorligt.
Derfor bruger vi den såkaldte SSL kryptering af alle data om betalingsmidler, herunder dit kreditkort nummer. Krypteringen betyder at ingen uautoriserede personer har mulighed for at læse dine personlige oplysninger. Ved online betaling med kreditkort er det os og din bank som tager risikoen - ikke dig som forbruger.
Hvis du har mistanke om, at en uautoriseret transaktion på dit kredit- eller betalingskort blev foretaget via Ticket2Travel.dk, skal du øjeblikkelig kontakte din kortudstedende bank eller kreditkortselskab, så de kan gennemgå transaktionen.
+ Opkræver Ticket2Travel.dk gebyr for betaling med kreditkort?
Ja, der vil blive pålagt et gebyr for betaling med kreditkort.
+ Kan jeg betale min reservation i rater?
Nej, det fulde beløb skal betales med det samme.

+ Afbestilling

+ Hvordan fungerer Ticket2Travel.dk’s afbestillingsforsikring?
Når du har booket din rejse og bare venter på at komme af sted, ønsker du ikke, at noget skal forpurre dine planer. Det gør vi heller ikke, men nogle gange er uheldet ude, og i dag er så godt som alle rejser forsynet med et eller andet gebyr, hvis du ikke kan rejse.

Derfor tilbyder vi dig at tilkøbe en afbestillingsforsikring, som beskytter dig mod omkostninger ved eventuel afbestilling. Forsikringen koster 6% af den samlede rejses pris, og garanterer dig at du får pengene tilbage for hele rejsen (minus afbestillingsforsikringen).
Du kan se mere om hvad forsikringen dækker og hvornår den træder kræft, her
+ Jeg vil gerne afbestille min rejse og benytte min afbestillingsforsikring. Hvordan gør jeg?
Har du tegnet en afbestillingsforsikring hos Ticket2Travel.dk, skal du altid tage kontakt til os pr email på info@ticket2travel.dk, og notere ”afbestilling” i emnelinien af emailen.
For at kunne få udbetalt forsikringssummen skal du udfylde en skadesanmeldelse. Derefter skal du sørge for, at alle rejsedokumenter sendes til Gouda rejseforsikring så de er fremme senest 14 dage efter afbestillingen sammen med gyldig lægeerklæring, påført lægens navn, stempel og telefonnummer.
Afbestillingsforsikringen kan kun benyttes sammen med en gyldig Lægeerklæring. Lægeerklæringen skal udfyldes og underskrives af en læge. Lægens navn, adresse, telefonnummer samt stempel skal fremgå af lægeerklæringen. Du finder en Lægeerklæring i vores rejsevillkor.
En evt. afbestilling skal ske senest to timer før rejsens begyndelse via mail eller telefon. Modtages annulleringen senere end ovenstående frist er det ikke muligt at benytte afbestillingsforsikringen.
Hvis du har behov for aflyse og annullere din rejse uden for vores normale telefontid, henviser vi dig til at tage direkte kontakt med flyselskabet. Husk at få dokumentation fra flyselskabet på at din har modtaget og registreret din aflysning/annullering.
Administrativt gebyr 395,- per billet.
+ Jeg ønsker at afbestille min rejse men har ikke købt afbestillingsforsikring, hvad gør jeg?
I så fald gælder de almindelige afbestillingsregler.
Når først du har gennemført og betalt din rejse er bookingen bindende og kan ikke annulleres. Som udgangspunkt er det ikke muligt at få refunderet nogen af de billetter som vi sælger. I henhold til dansk lovgivning kan du anmode os om at få refunderet skatter/afgifter hvis og såfremt flyselskabet tillader dette.
+ Hvordan afbestiller jeg min booking.
For at annullere en reservation, skal du skrive til info@ticket2travel.dk. Dette skal ALTID ske inden afrejse.
Skal du rejse i en weekend eller er der mindre end 24 timer til, skal du tage kontakt direkte til flyselskabet og få dem til at annullere.
+ Kan jeg få penge tilbage på min annullerede flybillet?
Nej, men der kan dog være undtagelser.
Du kan derfor skrive til os på info@ticket2travel.dk og vi vil undersøge om der er noget at refundere på din billet.
Hvis flyselskabet tillader at annullere billetten, vil Ticket2Travel.dk opkræve et annulleringsgebyr + eventuelle gebyrer, som luftfartsselskabet måtte opkræve.
+ Hvornår er reservationen bindende?
Den er bindende fra det øjeblik betaling er gennemført.
+ Har jeg 14 dages fortrydelsesret ved køb af flybilletter, hoteller, pakkerejser og udlejningsbil?
Normalvis har man 14 dages fortrydelsesret når du handler på internettet, men der er visse tilfælde hvor der ikke er fortrydelsesret. Aftaler om indkvartering, transport, forplejning, herunder rejser er ikke omfattet af fortrydelsesretten. Du har derfor ikke 14 dages fortrydelsesret ved køb af rejser på vores hjemmeside.
Find mere information om fortrydelsesret på forbrugerstyrelsens hjemmeside.

+ Ændringer

+ Kan jeg ændre i min booking?
Flyrejser, hoteller og billeje, som er betalt, kan som regel ikke ændres.
+ Hvis jeg har købt flyrejse?
Mange almindelige flybilletter kan ikke ændres efter købet.
Kontakt os, hvis du ønsker oplysninger om, hvad der gælder for netop din booking.
+ Hvis jeg vil ændre navnet på en flybillet?
De fleste flyselskaber tillader ikke navneændring/navnekorrigering. De flyselskaber, som tillader ændringer, opkræver oftest omkostninger for dette, som varierer afhængigt af flyselskab.
Kontakt os, hvis du ønsker at vi tjekker om en navneændring er mulig.
For en navneændring tilføjer Ticket2Travel.dk et servicegebyr.
+ Hvad gør jeg hvis mit navn er stavet forkert?
De fleste flyselskaber tillader ikke navneændring. Mindre fejl i navnet, som eksempelvis et enkelt bogstav, kan de ofte ændre eller accepterer.
Ifølge flyselskabet vil det være ok at rejse med stavefejl men bemærk at du rejser på egen risiko. Vi kan ikke garantere at en billet med forkert stavet navn accepteres i forbindelse med check-in og indrejse i et andet land.
Er der tale om større fejl i navnet med flere bogstaver eller forkert navn, bedes du venligst sende os en mail på info@ticket2travel.dk, og vi vil prøve at se om vi evt. kan afhjælpe problemet. Accepterer flyselskabet en navneændring, opkræver Ticket2Travel.dk dog et administrationsgebyr.

+ Kundeservice

+ Rejsegarantifonden
Vi er medlem af Rejsegarantifonden (nr. 650), hvilket giver dig sikkerhed i tilfælde af at Ticket2Travel A/S skulle gå konkurs eller på anden måde have betalingsproblemer. Rejsegarantifonden vil sørge for at du kan komme hjem fra din rejse, eller at du kan få refunderet rejsens pris dog ikke forsikringspræmier. Du kan evt. læse mere på Rejsegarantifondens website: www.rejsegarantifonden.dk
+ Hvad er en pakkerejse?
Typeeksemplet på en pakkerejse er en rejse med både fly og hotel eller med både bus og hotel, men en pakkerejse kan også være en kør-selv-ferie med færgebillet og leje af feriebolig, eller en ferie med leje af feriebolig og billeje.
Du kan læse lidt mere om pakkerejser om rejsegarantifondens hjemmeside.
Rejsegarantifondens website: www.rejsegarantifonden.dk
+ Danmarks Rejsebureau Forening
Vores medlemskab af Danmarks Rejsebureau Forening sikrer at vi følger et sæt etiske spilleregler der er fælles for hele rejsebranchen. Som forbruger er du bedre stillet med en rejsearrangør der er aktivt medlem af Danmarks Rejsebureau Forening, da der stilles en række krav til økonomisk og professionel kunnen. Endvidere skal vi som medlem af DRF efterleve pakkerejse ankenævnets kendelser. www.travelassoc.dk
+ Fakta om Ticket 2Travel
Ticket2Travel A/S (www.ticket2travel.dk) er en danskejet, online udbyder af rejser med fly til destinationer i hele verden. Vi har specialiseret os i at formidle billige flybilletter med mange forskellige flyselskaber, så du altid er sikret den bedst mulige pris på dine flybilletter.

  • Ticket2Travel er ejet af Billetkontoret A/S, cvr. Nr 13451532.
  • Billetkontoret A/S er etableret i 1990 i København og åbnede i 1998 en afdeling i Århus.
  • Vi er blandt Danmarks største tour-operatører med en årlig omsætning på over 600 millioner.
  • Billetkontoret A/S har en AAA vurdering i Soliditet.
+ Konkursforsikring
I henhold til ”Lov om en Rejsegarantifond” § 9, stk. 3, kan du tegne en forsikring mod konkurs hos flyselskabet, når du alene køber flytransport og når der ikke er tale om en forretningsrejse. Tegner du denne forsikring bekræfter du samtidig, at du er indforstået med at dækningen kun gælder for rejser til privat brug. Med denne forsikring er Billetkontoret A/S ansvarlig for rejsens gennemførelse. Link: www.rejsegarantifonden.dk/rejsekunde/hvilke-rejser-erstatter-fonden/

+ Ved booking

Omfatter rejsen kun flybilletter, optræder Ticket2Travel.dk udelukkende som formidler for de benyttede luftfartsselskaber. Det betyder, at det alene er luftfartselskabet, der alene er ansvarlig for den korrekte gennemførelse af transportaftalen

+ Hvor lang tid i forvejen kan jeg bestille mine billetter?
Du kan bestille dine billetter op til 11 måneder før afrejse. Vi anbefaler at du bestiller i god tid, de billigste flybilletter bliver solgt hurtigst.
+ Er det muligt at bestille en billet som man kan ombooke?
Nej det er desværre ikke muligt at bestille en billet som man efterfølgende kan ombooke.
+ Hvordan får jeg registreret min flyvning på mit bonuskort?
Mange luftfartsselskaber tilbyder bonuskort til deres tilbagevendende kunder.
Du kan selvfølgelig anvende dig af disse bonuskort, selvom du bestiller din rejse gennem Ticket2Travel.dk.
Ticket2Travel.dk påtager sig ikke noget ansvar for at du får korrekt antal bonuspoints. Dette er en aftale mellem dig og det respektive luftfartsselskab.
Du kan nemt indsætte dit bonusnummer via flyselskabets egen hjemmeside eller oplyse det ved check in i lufthavnen.
Vi kan mod gebyr tilføje dit bonuskort nummer i reservation INDEN afrejse men kan ikke holdes ansvarlig for om alle flyvninger bliver registreret på dit bonuskort.
Husk altid at gemme dit boardingkort, idet du skal bruge det som dokumentation for at få registreret bonuspoint efterfølgende. Se de gældende bonuskort regler på det enkelte flyselskabs hjemmeside.
+ Kan jeg bestille specialmad, siddeplads på flyet eller registrere mit bonuskort?
Mod et gebyr på kr 295,- per person hjælper vi gerne med ekstra serviceydelser som f.eks bestilling af specialmad og siddeplads i flyet.
Du kan evt. benytte flyselskabernes egne hjemmesider, for at reservere de sæder du ønsker (du skal bruge bookingnummer samt rejsendes efternavn), eller du kan tage direkte kontakt til det gældende flyselskab.
+ Jeg ønsker at medbringe ekstra bagage /special bagage, hvordan gør jeg?
De fleste flyselskaber tillader deres rejsende at medbringe en ekstra taske eller special bagage, herunder sportsudstyr mod gebyr.
Flyselskaberne har forskellige regler og gebyrer for dette. Hvis du ønsker at medbringe ekstra bagage bedes du kontakte flyselskabet direkte. Det er oftest muligt at bestille og betale for disse tinge direkte på flyselskabets hjemmeside.
+ Hvad er forskellen på direkte flyvninger, nonstop flyvninger og flyvninger med en mellemlanding?
En direkte flyvning/direkte fly er en flyvning, hvor flynummeret er gennemgående, og der kan forekomme en teknisk mellemlanding som ikke fremgår af tidstabellen. At rejse med direkte fly kan indebære, at flyet lander undervejs for f.eks. at tanke op. Så længe flyet ikke skifter flynummer ved stoppet, anser flyselskabet det for at være en direkte flyvning. Vi markerer denne mellemlanding på din bekræftelse og forsøger ikke på nogen måde at skjule eventuelle mellemlandinger. Denne type af teksniske stop er godkendt ifølge de internationale flyregler, som er opstillet af IATA ( International Air Traffic Association).
Nonstop fly/flyvninger er fly som flyver direkte fra A til B uden at lande undervejs for f.eks. at tanke op.
En flyvning med mellemlanding er fly, hvor du skifter fly og flynummer ved en eller flere mellemlandinger.
+ Hvor mange kan jeg reservere billetter til?
Du kan max bestille billetter til 9 personer i samme booking.
+ Kan jeg bestille en flyrejse med stop undervejs?
Nej, det er desværre ikke muligt at bestille en billet med et eller flere stop undervejs.
Ønsker du en rejse med stop undervejs, kan du bestille rejsen som enkeltbilletter (one-way).
+ Jeg vil gerne medbringe mit kæledyr?
Når du flyver med dine kæledyr, bør du overveje og være opmærksom på følgende:
  • Kæledyr i kabinen: Luftfartsselskabers restriktioner er forskellige mht. antallet af og størrelsen på kæledyr, der må rejse i kabinen. Du er nødt til at gennemføre en reservation pr. kæledyr, når du reserverer flyrejsen. Det er som regel kun mindre kæledyr, der må tages med ombord, og buret skal kunne passe under sædet foran dig. Luftfartsselskaber opkræver muligvis gebyrer for at tage kæledyr med ombord.
  • Kæledyr i lastrummet: Luftfartsselskaber begrænser antallet af dyr, der må rejse i lastrummet, afhængig af flyet og vejret. Nogle luftfartsselskaber tillader ikke kæledyr i lastrummet i de varme sommermåneder. Luftfartsselskaber opkræver muligvis gebyrer for at rejse med kæledyr i lastrummet.
  • Hvad du skal medbringe: Et nyt (ikke ældre end 30 dage gammelt) sundhedsbevis fra din dyrlæge samt et halsbånd med ID og licensnummer. Hvis du rejser i udlandet, skal du muligvis også bruge et certifikat på vaccination mod rabies.
Kontakt luftfartsselskabet for at undersøge deres specifikke regler og begrænsninger mht. at rejse med kæledyr.
+ Alliancer
Flyselskaberne samarbejder indenfor forskellige alliancer. Det kan betyde, at flyvninger som på hjemmesiden angives udført af et flyselskab, i visse situationer foretages af et andet flyselskab.
+ Konkursforsikring
Ved køb af flybillet uden landarrangement, eller ved leje af bil uden yderligere arrangementer – hvorved der ikke er dækning under Lov om Pakkerejser – er det muligt at tegne en konkurs¬forsikring som sikrer dig økonomisk i tilfælde af selskabets konkurs.
+ Mit navn indeholder danske tegn, hvordan skriver jeg det.
Du skriver blot navnet som i dit pas, eksempelvis "Håkon Jørgensen", så oversætter vi det til noget der forståes i alle lande.

Det samme gælder for specielle tegn på Svensk, Fransk, Islandsk m.m.

+ Efter booking

+ Hvad er en elektronisk billet (E-ticket)?
En elektronisk billet (også kaldet E-ticket) er din flybillet, som printes ud og medbringes i lufthavnen. Du modtager ved reservation en PDF-fil med den elektroniske billet. Print den elektroniske billet, som blot fremvises ved check-in sammen med gyldigt pas eller øvrig legitimation. Den elektroniske flybillet indeholder alle oplysninger vedr. flyrejsen såsom ansvarligt flyselskab, check-in tider og flyreservationsnummer.
+ Hvordan og hvornår modtager jeg min flybillet?
Din flybillet vil være en såkaldt elektronisk billet (E-ticket), som kan udskrives på almindeligt papir. Den sendes i PDF-format til den oplyste e-mail adresse få timer efter at betaling er registreret. Ved indtjekning i lufthavnen, skal du medbringe et print af den elektroniske billet, som grundlag for din reservation.
BEMÆRK! Hvis mailen med den elektroniske flybillet ikke dukker op, bør du kontrollere, at den ikke automatisk er blevet arkiveret i ”uønsket mail” på grund af en eventuel spambeskyttelse.
Det er din forpligtelse at kontakte os, såfremt du ikke har modtaget din elektroniske billet (E-ticket) per mail indenfor 24 timer efter reservationen.
Du bliver måske nødt til at føje ticket2travel.dk til listen med "godkendte" afsendere for at kunne modtage bekræftelses-e-mails og oplysninger vedrørende fremtidige reservationer.
+ Hvor kan jeg se om mit fly vil afgå eller ej?
Du kan se status på din afgang på www.checkmytrip.com. Her skal du blot bruge dit bookingnummer samt efternavn for at finde din elektroniske billet. På denne side vil du kunne se eventuelle ændringer af rejsen.
Du finder yderligere information på flyselskabets egen hjemmeside.
+ Hvordan kan jeg vide om mit fly er annulleret?
Du kan forsøge at holde dig opdateret på flyselskabets- eller lufthavnens hjemmeside. Men med mindre at dit fly er blevet annulleret lang tid i forvejen er det MEGET vigtigt at du fortsat møder op til dit fly, da det er flyselskabets pligt at finde alternativ til og få dig frem på til din destination.
Hvis du vælger ikke at møde op kan flyselskabet være i sin fulde ret til at annullere din rejse og frasige sig deres forpligtelser.
+ Vil jeg blive kontaktet hvis mit fly er aflyst?
I de tilfælde hvor vi modtager oplysninger om aflyste fly kontakter vi dig via e-mail, vi benytter den e-mail adresse du indtastede i forbindelse med din bestilling. Vi opfordrer dig til at benytte det link der findes i din ordre bekræftelse (e-mail) som du modtog i forbindelse med din bestilling. Flyselskaberne kan i visse tilfælde opdatere dine oplysninger om din reservation via dette link.
+ Hvad sker der, hvis flyselskabet går konkurs?
Hvis du har købt en flybillet med et flyselskab der går konkurs, kan du miste din billet. Vi anbefaler derfor, at du beskytter dig mod dette ved at tegne ”Fly Garanti”!

+ På rejsen

+ Hvornår skal jeg Checke in?
Du skal være i lufthavnen i god tid før afgang. For fly indenfor Europa anbefaler vi du er i lufthavnen senest 2 timer før og for oversøiske fly senest 3 timer før afgang.
Der kan forekomme meget lange køer ved check in skrankerne og ved sikkerhedskontrollen, og det er dit eget ansvar at nå frem til henholdsvis check in skranke samt til afgangsgaten inden check in og boarding lukker.
Ticket2Travel.dk anbefaler at du kontakter flyselskabet, du skal rejse med, for præcis information hvis du er i tvivl.
Oplysninger fra Ticket2Travel.dk eller luftfartsselskabet vedrørende afrejse "gates" og terminaler er kun vejledende - ikke bindende. Der kan opstå forhold, der gør det nødvendigt at ændre afrejse fra én gate/terminal til en anden. Check derfor altid gate/ terminal også ved f.eks. flyskifte med korte tidsintervaller.
Læs mere om din flyrejse på: www.checkmytrip.com
+ Hvor kan jeg foretage check-in?
  • Ved flyselskabets check-in skranke i lufthavnen.
  • Ved check-in automater i lufthavnen. (Check-in automater tilbydes ikke af alle flyselskaber.)
  • Flere flyselskaber tilbyder også check-in hjemmefra via internettet. Dette skal gøres på flyselskabets egen hjemmeside.
+ Kan jeg lave online check in?
Flere flyselskaber tilbyder online check in. Du kan læse mere om dette på flyselskabet egen hjemmeside.
+ Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke kan nå mit fly?
Hvis du ikke når dit fly, skal du gå til luftfartsselskabets billetskranke for at bede om hjælp og vise dit boardingpas, din billet eller din reservationsbekræftelse. Nogle luftfartsselskaber kan sætte dig på stand-by, så du kan tage det næste mulige fly. Hvis luftfartsselskabet ikke kan holdes til last for din forsinkelse, anses du som ikke ankommet rettidigt, og luftfartsselskabet har ret til at annullere din reservation.
+ Serveres der mad ombord på flyet?
Det afhænger af hvor og hvem du flyver med.
Hvis du flyver indenfor Europa serveres der oftest ikke mad ombord på flyet, der vil dog sandsynligvis være mulighed for, at købe drikkevare og en snack ombord.
På oversøiske flyvninger vil der oftest blive serveret mad ombord, dette kan dog være mod betaling.
Se dine rejsedokumenter for yderligere information eller se mere på: www.checkmytrip.com
+ Hvordan er jeg stillet, hvis mit fly bliver forsinket?
Henvend dig straks til flyselskabets skranke i lufthavnen.
Ved forsinkelser eller aflysning af flyafgange ydes der under normale omstændigheder, kompensation direkte til dig, enten i form af kuponer til mad og/ eller drikke, eller i form af hotelophold. I ekstreme tilfælde kan du blive kompenseret med kontant erstatning.
Dette sker direkte fra luftfartselskabet ifølge forordning EU 261/2004.
+ Hvad gør jeg hvis jeg har booket hotel eller udlejningsbil sammen med min flybillet, og mit fly bliver forsinket?
Du skal altid informere hotellet/udlejningsselskabet, hvis du ankommer senere end planlagt, herunder hvis dit fly er forsinket. Hvis og såfremt du ikke informere hotellet/udlejningsselskabet kan de i værste fald annullere dit hotelværelse/din udlejningsbil, idet de ikke har modtaget information om at du ankommer senere.
+ Kan jeg få pengene tilbage hvis mit fly er aflyst?
Hvis flyselskabet har annulleret deres fly og ikke finder en alternativ måde at nå din destination, kan du som udgangspunkt få din flybillet refunderet.
Ved forsinkelser eller aflysning af flyafgange ydes der under normale omstændigheder, kompensation direkte til dig, enten i form af kuponer til mad og/ eller drikke, eller i form af hotelophold. I ekstreme tilfælde kan du blive kompenseret med kontant erstatning.
Dette sker direkte fra luftfartselskabet ifølge forordning EU 261/2004.
+ Vil jeg automatisk blive ombooket på et andet fly, hvis mit er aflyst?
Nej, som udgangspunkt vil du ikke automatisk blive ombooket hvis aflysningen er på grund af nyligt opståede problemer, det er derfor vigtigt du møder op i lufthavnen i god tid.
+ Hvor meget bagage må jeg medbringe?
Antal kilo og kufferter du må medbringe er forskelligt fra flyselskab til flyselskab og er også forskelligt for hvilket land du rejser til.
Der vil stå på din billet hvor meget bagage du kan medbringe. Hvis dette ikke er skrevet bedes du skrive en mail til vores kundeservice på: info@ticket2travel.dk hvorefter vi kan oplyse dig, hvor meget bagage du må medbringe.
Hos enkelte flyselskaber er bagage ikke inkluderet i prisen og skal derfor betales for direkte til det gældende flyselskab.
+ Håndbagage
Hvor meget håndbagage du må medbringe variere fra flyselskab til flyselskab, du vil kunne finde information om det på flyselskabets hjemmeside.
+ Bagage på indenrigsflyvninger i USA
Du skal være opmærksom på at der gælder forskellige regler for indenrigsflyvninger i USA end der gør på de oversøiske flyvninger.
Ofte skal du betale for din bagage direkte til flyselskabet når du checker in.
+ Hvad gør jeg, hvis jeg har mistet min bagage?
Da det er flyselskabet der er ansvarlig for din bagage er det dem du skal tage direkte kontakt til. Det er altid en god ide at sikre sig at din rejseforsikring også omfatter mistet bagage.
+ Jeg har en mellemlanding på min rejse, er der tilstrækkelig tid til at skifte fly?
Alle flytiderne som du ser i forbindelse med din bestilling er accepteret og godkendt af flyselskaberne. Tiderne er beregnet under hensyntagen til eventuel terminal skift, sikkerhed m.v.
+ Skal jeg bekræfte min hjemrejse?
For rejser til destinationer uden for Europa gælder, at de fleste flybilletter skal genbekræftes senest 72 timer inden returrejsen påbegyndes.
Dette gælder også, selv om du har en fast reservation. Ved manglende genbekræftelse har luftfartsselskabet ret til at disponere over din plads. Du kan i sådanne tilfælde ikke gøre krav gældende mod hverken arrangør, formidler eller luftfartsselskab for de følgevirkninger den manglende genbekræftelse medfører.
Vi anbefaler, at du henvender dig direkte til det luftfartsselskab, du skal flyve med. Herved kan også oplyses om evt. ændringer af flytider m.v.
Ikke alle luftfartsselskaber kræver genbekræftelse, men det er under alle omstændigheder det sikreste.
Det er ikke et krav, at du skal genbekræfte din hjemrejse i dag. Vi anbefaler dog altid, at du tjekker dine rejsetider på www.checkmytrip.com
+ Kan jeg nøjes med at bruge enkelte strækninger på min billet?
Nej, alle strækninger på din flybillet skal bruges i præcis samme rækkefølge som der står på billetten.
Hvis du undlader at benytte en strækning på din flybillet har flyselskabet ret til at annullere din rejse.
+ Hvem kan jeg sende evt. erstatningskrav til?
Hvis dit fly er aflyst skal du sende dit erstatningskrav direkte til flyselskabet som forårsagede aflysningen. Desværre er det ofte sjældent at flyselskaber vil udbetale erstatning ud over selve flybilletten, dette skyldes at flyselskabet ofte opfatter denne som en force majeure situation, hvilket gør at de ikke er berettiget til at betale erstatning.

+ Børn og graviditet

+ Retningslinjer for at rejse med børn
Spædbørn er børn under 2 år. Hver rejsende over 12 år kan ledsage op til to spædbørn – hvert af dem med deres eget sæde eller med ét spædbarn på skødet.
+ Graviditet og flyvning
Følgende retningslinjer vedr. flyrejser under graviditeten gælder for de fleste luftfartsselskaber:
  • Til og med uge 28: Passagerer har som regel lov at rejse
  • Mellem uge 28-36: Luftfartsselskaberne kræver en lægeerklæring, hvis passageren vil flyve
  • Efter uge 36: Passagerer har kun lov at flyve under særlige omstændigheder
Du bør altid spørge din læge til råds vedr. flyrejser, mens du er gravid.
Disse forhold er også gælder hjemtransporten.
Vær opmærksom på at visse flyselskaber har særregler, der afviger fra ovennævnte, så Ticket2Travel.dk anbefaler alle gravide om at orientere sig om flyselskabets regler for graviditet og flyvning på flyselskabets hjemmeside.
Ticket2Travel.dk anbefaler også alle gravide at medbringe en kopi af deres vandrejournal ved check-in samt at tjekke med jeres forsikringsselskab omkring rejse og graviditet.
+ Hvordan indsætter jeg navn på ufødte børn i forbindelse med bestilling af rejse?
Børn som ikke er født på bestillingstidspunktet skal angives med for- og efternavn, det er ikke tilladt at bruge "ukendt" eller ”ufødt” som navn. Du kan ikke ændre navnet efterfølgende
shade