Flybilletter til Manila

Der er mange flyafgange til Manila. Find og sammenlign priser på flybilletter på flyselskaber til Manila inden du bestiller din flybillet. Du kan ændre din søgning så den passer til dine behov, uanset om du flyver fra København, Aalborg, Billund eller Hamborg.

Manila Lufthavn

Manila har to internationale lufthavne, hvoraf Manila International Airport - også kaldet Manila Ninoy Aquino International Airport - er den primære. Manila lufthavn ligger kun 7 km fra den hovedstadens centrum. Lufthavnen har fire terminaler, og der er gratis shuttlebus imellem dem. Der er ikke direkte forbindelse mellem Danmark og Manila, men med et eller to stop undervejs er der adskillige muligheder. Som eksempler på gode forbindelser, kan vi nævne Emirates, Qatar Airways, Thai Airways og Air China.

Ankomst til Manila Lufthavn

Danske statsborgere behøver ikke at bestille visum inden rejsen. På dit fly eller inden køen til immigrationen, skal du udfylde en blanket (arrival card), som du giver ved immigrationen. Efter at have modtaget din bagage, kommer du til ankomsthallen. Her anbefaler vi, at du først hæver penge i en af hæveautomaterne, inden du finder din transport. Det er også muligt at købe et lokalt simkort i en automat, så du slipper for roaming-priser, som ofte er dyre.

Transfer fra Manila Lufthavn

Hvis du ikke har bestilt transfer fra lufthavnen hjemmefra, har du flere muligheder for at komme ind til dit hotel eller ønskede destination. Som hovedregel bør du undgå at tage med de chauffører, der kontakter dig i ankomsthallen - i hvert fald hvis du ikke ønsker at betale det tredobbelte. Vi anbefaler de gule lufthavnstaxaer, der benytter taxameter. Der findes også kupontaxaer, hvor prisen er fastsat, men disse er generelt en del dyrere. De fleste taxachauffører lejer deres bil på døgnbasis, og der er ikke meget til overs efter en dag eller nats arbejde. Derfor er det almindeligt at give lidt drikkepenge, hvis chauffør og køretur har været tilfredsstillende. Varigheden af taxaturen afhænger naturligvis af din endedestination samt trafikken. Der er mest trafik i tidsrummene mellem kl. 6-9 og kl. 16-21. En tur fra Manila lufthavn til Manila centrum tager mellem 20 minutter og en time. Med de gule lufthavnstaxaer koster en tur ca. PHP 380-500, svarende til 50-65 kroner.

Skal du videre fra Manila Lufthavn?

Filippinerne dækker et stort geografisk område og består af mere end 7.000 øer. Manila lufthavn er knudepunktet, når du skal videre til andre destinationer i Filippinerne. De større luftfartsselskaber afgår fra Manilas primære lufthavn, mens enkelte lavprisselskaber og Qatar Airways flyver fra hovedstadens anden lufthavn Clark International Airport, som ligger ca. 80 km fra Manilas centrum. Husk at undersøge hvilken lufthavn, du skal flyve fra, når du køber en indenrigsbillet. Det er muligt at købe en gennemgående billet til de populære feriedestinationer såsom Cebu og Boracay (Caticlan eller Kalibo lufthavn).
 

Rejser til Manila
Rejser til Manila

Mødet med Filippinerens hovedstad og dens ca. 12 millioner indbyggere er overvældende - på en gang betagende, tiltrækkende, frastødende og kaotisk. Manila huser landets absolutte elite der i det overdådige velhaverområde, Makati, lever omgivet af eksklusive forretninger, boliger og biler i millionklassen.

 

shade