Asien  >  Kina  >  Chengdu

Rejser til Chengdu

Chengdu, Kina, Zoo, Panda, Ticket2Travel

Mega-byen med 14 millioner indbyggere er unikt naturskønt placeret i Sichuan-provinsen, på kanten af det berømte ”Røde Bassin”, som er et frodigt område omkranset af usædvanligt pittoreske, vilde bjerge. Fordi byen er rig på landbrugsprodukter, bliver Chengdu somme tider kaldt ”Landet, der flyder med mælk og honning”. Funan-floden løber igennem byen, men bådtrafik, som var en udbredt transportform i Chengdu til og med 1960'erne, er stort set forsvundet.

Chengdu har, i modsætning til mange andre kinesiske storbyer, ry for at være afslappet og for at have fokus på kultur og fornøjelser. Som resultat af denne livsholdning har byen mange grønne områder, og er blevet nomineret som en af de mega-byer inden for Kinas grænser, som det er mest attraktivt og sundt at bo i. En af de største oplevelser, Chengdu byder på, er panda-reservatet lige uden for byen, som er det største af sin slags i verden. Der kan du se omkring 60 pandabjørne på betydeligt nærmere hold, end det er muligt i en europæisk zoologisk have. Panda-reservatet er populært blandt besøgende, så vær forbedt på at stå i kø – men så venter der også en unik oplevelse med en af verdens mest truede dyrearter.

I selve Chengdu har du mulighed for at komme tæt på den årtusinder gamle kinesiske kultur og religion, når du for eksempel besøger Wenshu-templet. Det stammer fra Tang-dynastiet, og er byens mest imponerende tempel, med flere end 450 Buddha-statuer og andre uvurderlige relikvier. Besøg også templets charmerende tehus, hvor de lokale mødes og snakker, strikker og slapper af. Du kommer heller ikke til at mangle underholdning i aften- og nattetimerne som feriegæst i Chengdu, som er berømt for sine mange gode og livlige barer og natklubber.  

Flybilletter til Chengdu
Flybilletter til Chengdu

Sådan finder du billige flybilletter til Chengdu, Kina. Ticket2Travel finder billige flybilletter til Chengdu og sammenligner priser og tider blandt alle flyselskaber

shade