Flybilletter til Phuket

Flybilletter til Phuket, Billige flybilletter til Phuket, Flybillet Phuket, Flybilletter PhuketDer er mange flyafgange til Phuket. Find og sammenlign priser på flybilletter på flyselskaber til Phuket inden du bestiller din flybillet. Du kan ændre din søgning så den passer til dine behov, uanset om du flyver fra København, Aalborg, Billund eller Hamborg.

Transport fra Danmark til Phuket

I vinterhalvåret er der direkte forbindelse fra København til Phuket med Thai Airways. Nemmere kan det ikke være. På hjemvejen skal du dog skifte fly i Bangkok lufthavn (Suvarnabhumi), men bagagen kan naturligvis tjekkes ind hele vejen til Danmark. Hvis du flyver til Phuket via Bangkok på begge strækninger, gør Thai Airways det ligeledes muligt at tjekke din bagage ind på hele strækningen. Af alternative muligheder mellem Danmark og Phuket, hvor der kun er et flyskift undervejs, kan vi nævne Qatar Airways (via Doha), Emirates (via Dubai), Aeroflot (via Moskva) og Singapore Airlines (via Singapore). Bemærk, at hvis du flyver med Thai Airways via Bangkok til Danmark, er det muligt at tjekke ind i udenrigsterminalen og her gå gennem paskontrollen, således at du ikke behøver at gøre det under transit i Bangkok.

Fra Bangkok til Phuket eller vice versa

Der er adskillige muligheder for at flyve fra Bangkok til Phuket. Flyver du til og fra Bangkoks primære lufthavn (Suvarnabhumi), flyver både Thai Airways og Bangkok Airways med jævne mellemrum til og fra Phuket. Du kan også vælge at flyve fra Bangkoks sekundære lufthavn, Don Mueang. Herfra afgår der fly med lavprisselskaberne Air Asia, Nok Air og Thai Lion Air, som gerne er en smule billigere, hvis ikke du har købt en gennemgående billet fra Danmark via Bangkok.

Ankomst i Phuket lufthavn

I ankomsthallen i Phuket lufthavn bliver du mødt af adskillige chauffører, hotelrepræsentanter og turagenter, som alle kæmper om at få lov til at tage dig til dit hotel. Har du booket transport på forhånd, vil der normalt være en repræsentant, der venter på dig med et skilt med dit navn på eller i nogle tilfælde rejsebureauets eller hotellets navn. Har du ikke booket transport i forvejen, kan du vælge mellem bustransfer, fælles minivan og privat transfer eller taxa. I ankomsthallen er der flere stande, som du med fordel kan forhøre dig hos og sammenligne priser. Uden for lufthavnen er der en offentlig taxastand, hvor du kan køre med taxameter. Der er et mindre lufthavnstillæg på 100 thailandske baht. Den samlede pris for en taxa til de mest populære strande som Patong, Karon og Kata koster ca. fra 500 til 700 thailandske baht. Bemærk at de offenlige taxaer ikke har så meget plads til bagage, så det er generelt svært at være flere end 3 personer. En lidt billigere mulighed er at tage en minivan sammen med andre passagerer. Du vil blive kørt lige til døren, men der vil sandsynligvis være et par stop undervejs, hvor øvrige passagerer skal af.

Skal du videre fra Phuket?

Phuket ligger fornuftigt i forhold til mange omkringliggende badeferiedestinationer, så du kan med fordel flyve til Phuket lufthavn og herfra købe transport til din slutdestination, hvis ikke du har bestilt hjemmefra. Skal du videre til Krabi, Khao Lak, Phi Phi Island eller Koh Lanta m.fl., er det for eksempel muligt at booke transporten i Phuket lufthavn. Husk at indhente prisinformationer fra flere udbydere. Bemærk at de sidste færger til øerne omkring Phuket gerne afgår om eftermiddagen.

Rejser til Phuket
Rejser til Phuket

Rejser til Thailands største ø Phuket er meget populære. Mange danskere elsker kombinationen af smukke strande og livligt natteliv. Den mest populære strand er Patong Beach, hvor der kan festes natten lang, men også strandene Kata og Karon er fulde af liv. Du kan dog også finde mere rolige områder, når du rejser til Phuket som for eksempel Ya Nui eller Ao Yon. 

 

shade