Rejser til Hurghada

Hurghada, Rejser til Egypten, Ticket2TravelEgyptens rigdom af varierede rejsedestinationer vil ingen ende tage, og er det først og fremmest sol, strand og afslapning, du rejser efter – med oplagte muligheder for at kombinere med ture der giver kulturelle oplevelser eller action - så er Hurghada et af de perfekte steder at tage hen.

Engang var Hurghada et lille, ubetydeligt fiskerleje ved Det Røde Hav, velsignet med fabelagtige, smukke sandstrande. I dag er den Egyptens største rejsedestination – ganske uigenkendelig fra sin fortid. Strandene er dog stadigvæk af højeste kvalitet, og hvis man længes efter at leve det søde, nemme ferieliv en uge eller to, bliver man ikke skuffet i Hurghada. 100 forskellige hoteller ligger spredt rundt i byen; mange af dem lige ud til vandet, og der er noget for enhver smag og ethvert prisniveau.

Det er ikke mindst de exceptionelt gode muligheder for dykning og snorkling, der hvert år trækker tusindvis af feriegæster til. I havet ud for Hurghada er undervandslivet imponerende, og koralrevenes særegne skønhed overgås kun af det betagende syn af myriaderne af eksotiske, farverige fisk. Nybegyndere kan vælge mellem mange gode dykkerkurser. Har man ikke har lyst til at iføre sig dykkerdragt, kan man hoppe på en båd med glasgulv, og i al magelighed sidde og nyde synet af den magiske verden under havets overflade.

Hurghadas placering på landkortet gør, at den egner sig godt som base for ekskursioner – for eksempel til en dag eller to med unik historisk udforskning i det nærliggende Luxor. Der er også mulighed for ture ud i ørkenen på cykel, med jeep eller på kamelryg. Nyd den gode, internationale mad af høj kvalitet, og shop gaver med hjem til familie og venner fra bazaren i den gamle del af byen, som tilbyder bedre priser end butikkerne på hovedgaden og ved strandene. Husk at forhandle om prisen – gå efter at få omkring 75 % rabat i forhold til, hvad sælgeren lægger ud med at ville have.

Flybilletter til Hurghada
Flybilletter til Hurghada

Sådan finder du billige flybilletter til Hurghada, Egypten. Ticket2Travel finder billige flybilletter til Hurghada og sammenligner priser og tider blandt alle flyselskaber

shade