Rejser til Israel

Israel er landet, hvor Sydeuropa møder Mellemøsten. Landets kultur og levevis er i høj grad præget af dets lange kystlinje mod Middelhavet, og i den topmoderne og frisindede hovedstad Tel Aviv føler man sig betydeligt mere hensat til en europæisk by end til en mellemøstlig.

Det er dog også kontrasternes land, og i løbet af få timer eller minutter kan man rejse fra en verden til en helt anden: Den hellige stad, Jerusalem, som er et skatkammer over vor civilisations vigtigste, ældgamle historie og præget af religiøse miljøer, som ikke lægger skjul på, at religionen er helt central i deres liv, er en helt anden verden end Tel Aviv. Men selv inden for Jerusalems bygrænse kan du hurtigt bevæge dig fra moderne, afslappede cafémiljøer til ortodokse kvarterer, hvor sortklædte mennesker går tur med deres store børneflokke gennem de snævre gader.

Klimaet i Israel er varmt og tørt, og som skabt til ferie og nydelse. Især om foråret er vejret særdeles behageligt, og man kan regne med sol og en temperatur på omkring 25 grader. Det er også om foråret, man kan betragte, hvordan det hele blomstrer op i de mere frodige dele af landet. Specielt Galilæa i nord er meget grønt og frodigt, og her kan du besøge de spændende, historiske og udpræget billedskønne byer Haifa og Tiberias.

Israel var tidligere et populært feriemål, og ikke mindst kystbyen Eilat i den sydlige del af landet tiltrak mange udenlandske feriegæster i rejsesæsonerne. Eilat ligger ved Det Røde Hav ikke langt fra Jordan og er kendt som et formidabelt sted at snorkle, dykke og bade. På grund af en opblussen i urolighederne mellem israelere og palæstinensere igennem de sidste 10 år, er der dog i dag mange rejsende, der går udenom landet, og det er bestemt ikke det store charterferiemål, det var engang.

Det betyder ikke, at det er farligt at rejse i Israel, og det er helt sikkert, at store oplevelser venter dem, som ikke er bange for at gå imod strømmen og besøge dette skønne Middelhavsland.

Find rejseinspiration til dit rejsemål i Israel inden du bestiller din flybillet

Rejser til Eilat
Rejser til Eilat

Eilat er lidt af et særsyn i Israel, fordi den er fyldt med udlændinge og kun få israelere. Byen er et bekvemt og også populært feriested for israelere, men de fleste, der rejser til denne dejlige, afslappede by ved havet, er europæere eller andre internationale feriegæster.

Rejser til Tel Aviv
Rejser til Tel Aviv

Velkommen til en moderne, spillevende metropol ved Middelhavet, hvor du vil føle dig hensat til Sydeuropa snarere end til Mellemøsten. Tel Aviv lokker, med sine brede strande, sit aktive badeliv, sine caféer, restauranter og natklubber mange rejsende til hvert år, og man fortryder ikke, at man har brugt noget tid på at nyde livet i denne herlige storby.

shade