Rejser til Tel Aviv

Tel Aviv, Israel, Ticket2TravelVelkommen til en moderne, spillevende metropol ved Middelhavet, hvor du vil føle dig hensat til Sydeuropa snarere end til Mellemøsten. Tel Aviv lokker, med sine brede strande, sit aktive badeliv, sine caféer, restauranter og natklubber mange rejsende til hvert år, og man fortryder ikke, at man har brugt noget tid på at nyde livet i denne herlige storby.

Det officielle navn er Tel Aviv-Yafo, hvilket skyldes, at byen har opslugt oldtids-havnebyen Jaffa, som dog stadig eksisterer som meget distinkt og charmerende kvarter syd for Tel Avivs centrum. Det var her, profeten Jonas ifølge Bibelen startede sin rejse, som blandt andet indebar tre døgn i hvalens bug, og man mærker tydeligt det gamle Israel, når man går rundt i Jaffa, hvor man også kan finde en del hyggelige og relativt billige hoteller og restauranter. Faktisk er Jaffas havn verdens ældste, og som rejsende er den et must-see. Besøg også det berømte loppemarked i nærheden.

Man må ikke gå glip af strandlivet, når man er på ferie i Tel Aviv, som både dag og aften summer af aktivitet. De lokale færdes i høj grad på strandpromenaderne, som giver plads til såvel børnefamilier på fredelige gåture og brasilianske trommesoloer til duften af udendørs grill. Om sommeren skal man dog være opmærksom på, at der kan være problemer med flokke af brandmænd i vandet.

Der er stort set lige så meget at lave i Tel Aviv, som man kan tænke sig til, og cykel – enten lejet eller billigt købt – er ikke nogen dårlig måde at bevæge sig rundt på i den ret flade by med det milde og behagelige klima. Bevæg dig for eksempel en tur ned ad Rothschild Boulevard i den centrale del af Tel Aviv. Boulevarden er byens kønneste gade, der bugner med caféer, restauranter og smuk arkitektur. Tag også et smut igennem Florentin i den sydlige del af byen. Det er et gammelt arbejderkvarter, der i dag er et dynamisk centrum for handel, som alligevel har bevaret mange af sine arbejderklasse-karakteristika.

Flybilletter til Tel Aviv
Flybilletter til Tel Aviv

Sådan finder du billige flybilletter til Tel Aviv, Israel. Ticket2Travel finder billige flybilletter til Tel Aviv og sammenligner priser og tider blandt alle flyselskaber

shade