Rejser til Vancouver

Med den skønneste beliggenhed på Canadas vestkyst med de knejsende bjerge på den ene side og Stillehavet på den anden finder du Vancouver. En vidunderlig by, der med sine knap 150 år på bagen stolt fremviser sine "historiske" bygninger og nyder lyden af den gamle engelske kanon, der hver aften kl. 21 bliver fyret af - som den gjorde for 100 år siden for at minde fiskerne om at dagens fiskeri skulle ophøre.

Skønt byen i sig selv virker så frisk og ren har beboerne også her brug for et åndehul og til det formål er Stanley Park uovertruffen. Her nyder indbyggerne fra Vancouver de dejlige omgivelser, og som turist bør du også aflægge parken et besøg og se samlingen af totem-pæle, nyde det skønne blomsterflor og måske spille tennis eller tage en runde pitch and putt-golf. Om du er inkarneret super shopper eller blot vil ose, er der gode muligheder på Robinson Street, hvor lækre forretninger ligger side om side. Er du til sjove markeder og etniske bydele lokker Chinatown, Little Italy eller Punjabi marked måske. En tur gennem det historiske Gastown er et must. Nyd de hyggelige, brostensbelagte gader og pladser, slå dig ned på en fortovscafé, hyg dig med den levende musik og gør et stop ved Gastown Steam Clock, der hvert kvarter udsender en lille musikalsk salut.

Vancouver er en af de absolut smukkest beliggende byer i verden. Her – mellem Georgia Strait og bjergene -  grundlagde nybyggere i 1867 en lille bebyggelse på en halvø. Indianerne havde allerede boet her i flere hundrede år, men de måtte altså vige pladsen for nybyggere og kinesiske jernbanearbejdere. Guldfeberen var den egentlig årsag til, at Vancouver opstod og jernbanearbejderne var med til at bygge den transkontinentale jernbane, der forbandt Vancouver med det østlige Canada. I slutningen af det 20. århundrede kom endnu en bølge af kinesiske tilflyttere inden Hong Kong blev overdraget til Kina.

I dag er Vancouver en moderne storby, der er voldsomt populær blandt turister og lokale. Byen stadfæstede sin status under det succesfulde vinter OL i 2010.

Seværdigheder i Vancouver

Stanley Park. Dette rekreative område ligger lige nord for Vancouvers centrum. Stanley Park er 400 hektar stor og de besøgende nyder de utallige kulturelle tiltag. En ni km lang sti omkranser parken og turen kan tages til fods – med eller uden løbesko – eller på cykel.

Gas Town. Det var her, Vancouver opstod i tidernes morgen.Til at starte med lå her kun en tømmermølle og en saloon, men i dag er området et sprudlende centrum med masser af tiltag. Damp-uret på hjørnet af Cambie og Water Street er bydelens største seværdighed. I 1800-tallet fungerede uret som en hjælp, når borgerne skulle finde vej i tågen. Bydelen er i flere omgange blevet renoveret og i dag er Gastown en del af Unescos verdenskulturarv.

Chinatown. Byens kinesiske bosættelse er Canadas største og en af verdens største. Eksperter mener dog, at Toronto og San Franciscos Chinatowns er mere autentiske, da mange kinesere frivilligt integrerer sig i Vancouvers andre kvarterer. Besøg alligevel bydelen, hvis største seværdighed er Dr. Sun Yat Sens Have.

Capilano Suspension Bridge. På fastlandet nord for Vancouvers centrum kan du gå over den 70 meter lange hængebro. Der er også her mulighed for at vandre mellem trætoppene i regnskoven omkring broen og du kan også se Nordamerikas største private samling af totempæle.

Antropologimuseet. University of British Columbia er verdenskendt for sine flotte kunst- og kulturudstillinger om First Nations – de første indianere i Canada. MOA – Museum of Anthropology – ligger i den vestlige del af Vancouver.

Om Vancouver

Vancouver er Canadas 3. største byområde med over 2,5 millioner indbyggere. Den er berømt i hele verden for sin utroligt smukke beliggenhed med vand på den ene side og hav på den anden. Vancouver har alt hvad man kan forvente af en moderne storby, samtidig med at Nordamerikas storslåede natur hele tiden er tæt på. Byen er et fortrinligt rejsemål og den perfekte adgang til det vestlige Canadas bjergtagende landskaber. Når man først kommer lidt på plads i byen, forstår man hvorfor de lokale elsker den så højt, og at den gang på gang topper lister over Amerikas bedste byer at bo i.

Som de andre store byer i Nordamerika er Vancouver en ung by - især hvis man sammenligner med storbyerne i "den gamle verden". Det betyder at seværdighederne ligger lidt mere spredt og ikke kun er at finde i en gammel central bydel. Byen er utrolig rig på kultur - både den der er udstillet på museer og kan opleves på byens teatre og så på den anden side den mere civile form, som vokser frem af en engageret og kreativ lokalbefolkning. Byens kulturliv er meget nutidigt og ikke noget der kan begrænses eller indeholdes i gamle bygninger. Der er masser af små gallerier med fokus på byens egne kunstere. Og glem ikke madkulturen - den er uovertruffen. Den bedste i hele Canada mener mange.

Heller ikke børnene skal snydes. Vancouver har både akvarium og oplevelsesparken Telus World of Science. De gamle kulturer, der levede her inden Europæerne kom til, kan opleves på det imponerede Museum of Anthropology, der ligger i tilknytning til byens store universitet. Den største attraktion i Vancouver er den berømte Stanley Park - en oase af grønne plæner og strandområder. Et stykke natur inde i byen. Og omkring byen åbner naturen sig for dine fødder. Hvis du er til aktiv ferie, må du ikke gå glip af den nærliggende Squamish med masser af white water rafting, vandring og mountain-biking. En af Vestcanadas berømte vartegn er bjerget Whistler som ligger under to timers kørsel fra downtown Vancouver - om vinteren er bjerget blandt de absolut bedste skiområder i verden.

Flybilletter til Vancouver
Flybilletter til Vancouver

Sådan finder du billige flybilletter til Vancouver, Canada. Ticket2Travel finder billige flybilletter til Vancouver og sammenligner priser og tider blandt alle flyselskaber

shade