Rejser til Acapulco

Rejser til Acapulco, ferie i Acapulco, flybilletter til Acapulco, havnen acapulcoAcapulco er mexicanernes oprindelige og foretrukne ferieparadis. Det er også landets festhovedstad med et natteliv uden lige. Omgivelserne er skønne med kilometervis af strande - nogle brede og lange, andre mere afsondrede i områdets mange bugter. De omgivende bakker er grønne og frodige - og Acapulco er i det hele taget et sted, hvor man føler sig godt tilpas. Gennem tiden har mange stjerner brugt Acapulco som et tiltrængt skjul fra det hårde turneliv - for eksempel kom Frank Sinatra her, og det samme gjorde Elvis Presley. Og Acapulco er igen blevet et populært rejsemål med glade feriegæster fra nær og fjern. Vil man fred og ro, drager man blot lidt uden for byen og væk fra de centrale strande ved den berømte boulevard "La Costera" for eksempel til Pie de la Cuesta, Puerto Marquez eller helt ud på øen Isla de la Roqueta. Hvad luksus og komfort angår, mangler her ikke noget - hverken i byen eller på de mange resorts. Romantiske restauranter med havudsigt, kurbade, wellnesscentre og andre former for selvforkælelse findes her i overflod.

Hvad, mange ikke ved, er, at Acapulco faktisk også kulturelt og historisk er en interessant by. Gå ikke glip af den gamle 1600-tals fæstning. I den gamle del af byen ligger katedralen ved byens centrale torv, Zócalo'en, hvis store træer giver skygge for solen, og med to store springvand er pladsen et behageligt sted at opholde sig i det varme vejr. De frodige omgivelser kan også opleves i byen botaniske have, som er meget imponerende med en lang række eksotiske planter. Ved Acapulco er mulighederne for udendørs aktiviteter fremragende, særligt vandsport som dykning, snorkling og badning. Men også vandring og golf. En helt særlig oplevelse i Acapulco er det traditionsrige udspringsteam La Quebrada Cliff Divers. Som navnet antyder springer de fra klipperne ved La Quebrada ned i et smalt naturligt bassin. De kan ses fra en platform i nærheden eller fra restauranten La Perla.

Flybilletter til Acapulco
Flybilletter til Acapulco

Sådan finder du billige flybilletter til Acapulco, Mexico. Ticket2Travel finder billige flybilletter til Acapulco og sammenligner priser og tider blandt alle flyselskaber

shade