San Francisco, turisternes foretrukne destination

Byen ved Bugten er en af de mest liberale byer i USA. Her er alle velkomne uanset ens valg eller skæbne i livet. Egentlig er San Francisco ikke blandt de største byer i landet, men når det kommer til popularitet sætter Frisco alle konkurrenter til vægs. Hele 18 år i træk er byen endt på førstepladsen i konkurrencen om turisternes gunst. Det er de viktorianske huse, Golden Gate, bakkerne, det nære forhold til bugten omkring sig og ikke mindst lokalbefolkningens åbenhed, der gør, at San Francisco rammer plet.

Vejret er nok det, der er mest utilregneligt i San Francisco. Om sommeren kan tågen drille, men også give et fantastisk spil med Golden Gate og skyskraberne. Forår og efterår bringer mere stabilt vejr til regionen og der er mange soltimer i slutningen af september og hele oktober.

I San Francisco anbefaler vi

Alcatraz. Byens største seværdighed er fængslet ude i bugten. Tag den lille færge over og tag på guidet tur eller lån en audioguide og tag turen i eget tempo. Audioguiden er indtalt af tidligere indsatte, hvilket gør det lidt mere troværdigt og spændende. På en klar dag er udsigten tilbage mod downtown og mod Golden Gate fænomenal!

Union Square. Denne åbne plads er San Franciscos centrum og den er omgivet af hoteller, caféer og butikker i massevis. 

Golden Gate. Du kommer ikke udenom Golden Gate, hvis du skal køre nordpå efter nogle dage i San Francisco, men også selvom du ikke har denne ambition bør du helt sikkert bruge tid på at se dette enorme bygningsværk. Lej en cykel og kør over eller nyd udsynet over broen med San Francisco i baggrunden fra Golden Gate National Recreation Area lige nord for broen.

Lombard Street – verdens mest snoede gade, mener de lokale. Om de har ret lader vi være op til dig. Men fra toppen ved Hyde Street og til afslutningen ved Leavenworth Street gør man klogt i at holde tungen lige i munden som billist. Parker evt. bilen og tag turen til fods og se de andre billister kæmpe sig i sikkerhed.

Alamo Square. Hvis du var ung i 1980’erne husker du nok serien Hænderne Fulde. I introen ser man en lille park flankeret af smalle, viktorianske huse. Det motiv stammer fra Alamo Square og udsigten ind mod downtown er helt forrygende herfra. De lokale bruger parken til at lufte hunde, spille tennis og spise søndagspicnic.

Er du til shopping er området omkring Union Square udmærket. Besøg også Westfield centret på Market Street, som har et stort udvalg af butikker.

Andre gode oplevelser i San Francisco

Det kan synes besynderligt, at en så forholdsvis lille by - omkring 1 million indbyggere på 120 km² - kan vinde så stor berømmelse, men har I først bevæget jer rundt til fods eller med den berømte cable car, betragtet Golden Gate Bridge, nydt en forfriskning i Fisherman’s Wharf eller gået på opdagelse i Chinatown, får også I byens fortryllende atmosfære ind under huden, og overgiver jer betingelsesløst. 

En af byens attraktioner er Pier 39, hvor gamle pakhuse er omdannet til et måske lidt poppet område med masser af butikker, restauranter og gøgl. Når I har fået traveskoene på, er der lige et par af de charmerende kvarterer, som I ikke må springe over. Blandt andet det gamle hippe kvarter Upper Haight, alle butikkerne ved Union Sqaure, samt Telegraph Hill med nogle af byens ældste huse og en betagende udsigt ud over bugten. 

Lombard Street: Kendt som verdens mest snoede/krogede gade. Denne stejle gade med de flotte victorianske herskabsvillaer og den smukke blomsterudsmykning besøges hvert år af millioner af turister. Alcatraz: Midt ude i San Francisco-bugten ligger den isolerede tidligere fængselsø, Alactraz, der nu er et populært udflugtsmål. Der er afgange med båd til øen flere gange om dagen, og det er en god idé at bestille billet i forvejen, da der kun tillades et begrænset antal besøgende pr. dag. Kan bestilles på:  www.alcatrazcruises.com

PIER 39: Dette er San Franciscos mest besøgte attraktion. En festlig markedsplads med restauranter, caféer og mere end 100 butikker. Nærmeste nabo er en stor sælkoloni, der både kan lugtes og høres. Et charmerende indslag i gadebilledet! Chinatown: i San Francisco er den største kinesiske bosættelse uden for Asien. Indsnus den helt specielle atmosfære, gør nogle eksotiske indkøb og få et autentisk kinesisk måltid. Fisherman’s Wharf: er altid et hit. Her skal I tage jer tid til at nyde nogle skaldyr, slå jer ned på en bænk, betragte folkelivet og shoppe rundt i nogle af de mange butikker. 

Den Californiske kyst

Fantastiske oplevelser Turen langs den californiske kyst er fantastisk afvekslende og helt eventyrlig. Kører du i sydlig retning fra San Francisco kan du først nyde det flotte sceneri på vej til Monterey. Herfra ad Seventeen-Mile Drive til Carmel - en fantastisk naturskøn rute og videre langs kysten til San Luis Obispo. På disse kanter ligger det eventyrlige Hearst Castle, som du absolut ikke må undlade at besigtige. 

Du kan eventuelt lægge turen forbi Solvang - en dansk by, "the American way", og gøre stop i Santa Barbara og nyde den brede strand og de spansk inspirerede smukke, hvide huse med røde tegltag. Herfra er der blot 150 km til Los Angeles, og fortsætter du videre mod syd kommer du til San Diego, hvor besøg i Sea World og det verdensberømte Zoo må være et must. Og her fra er der også muligheden for at tage sporvognen de ca. 25 km til Tijuana i Mexico. 

Flybilletter til San Francisco
Flybilletter til San Francisco

Sådan finder du billige flybilletter til San Francisco, USA. Ticket2Travel finder billige flybilletter til San Francisco og sammenligner priser og tider blandt alle flyselskaber

shade