Rejser til Utah

Lad ikke forbuddet mod biler i Zion afskrække dig, for det er et stort plus i nationalparken, der var den første til at bandlyse biler for år tilbage. Dengang i 180’erne, da de mormonske pionerer opdagede området skønhed, var der ikke nutidens problemer at tage højde for, så vejen igennem parken er smal og snørklet. Det har givet nogle udfordringer, da parken besøges af over næsten tre millioner turister om året. Zion er blot 590 km² stor, hvilket er meget småt under amerikanske forhold. Derfor er shuttlebussen ikke så slem at drage nytte af. Den stopper alle de steder, hvor der er brug for det. Parken er kendt for sin alsidighed inden for flora og fauna, hvilket skyldes Zions unikke geografiske forhold. Her findes omkring 300 forskellige fugle arter, 75 typer pattedyr – heraf 19 flagermusvarianter – og ikke mindst 32 forskellige krybdyr.

Selvom vi kun har kendt til Zion i små 160 år har der i over 8000 år eksisteret en eller anden form for liv her. Anasazi- og Paiute-indianerne har haft sin gang før europæerne kom til. Da mormonerne havde kortlagt området blev Zion hurtigt en succes. Den blev nationalpark i 1919 og den smukke Mount Carmel Highway blev bygget ca. 10 år efter åbningen af parken.
Det bedste udgangspunkt for oplevelser i Zion National Park får du ved at overnatte enten inde i selve parken på Zion Lodge eller i byen Springdale, der grænser op til Zion. Fra Springdale afgår den førnævte shuttlebus også.

I Zion National Park anbefaler vi dig at se

• Zion Canyon Scenic Drive. Hovedgaden i Zion følger Zion Canyon fra syd til nord. Zion Canyon er 15 miles (24 km) lang og klipperne omkring den rejser sig op til 800 meter på begge sider. Vejen er dog kun 6 miles (10 km) lang og slutter ved Temple of Sinawava. 

• The Narrows. Ved Temple of Sinawava starter The Narrows, som er en vandresti, der løber til dels langs Virgin River og til dels i selve floden. Det ligger lidt i navnet, men hvor Zion Canyon Scenic Drive slutter og The Narrows starter snævrer kløften voldsomt ind. Hvis du vil videre, kan du gå I flodens lave, men kolde vand. Det er dejligt forfriskende på en varm sommerdag. Hav ordentlig fodtøj med, hvis du forventer at vandre – enten i vand eller på stier. Starten af floden er ikke svær, men når du kommer længere op ad floden stiger sværhedsgraden også. Går du rigtig langt kommer du til The Subway, som ja – den ligner rent faktisk en metro uden tog, og skabt af naturen.

• Angel’s Landing. Den mest berømte vandrerute i Zion har eksisteret siden 1926. Turen er fem miles lang og rimelig kuperet. I skal ikke være alt for højdeskræk, for der kommer nogle punkter, hvor man er tæt på kanten.
Bryce Canyon - Usandsynlig flot natur lige ved hånden

Midt i Utah ikke så langt fra Zion National Park ligger en af turisternes absolutte favoritparker, Bryce Canyon. Den er så speciel, at du ikke finder noget lignende noget andet sted i USA. Selve kløften fremstår som et amfiteater, hvis særprægede klipper formet som spir, templer og slotte spiller i alle nuancer af rød, pink, kobber og beige. Paiute-indianerne, der en overgang levede i Bryce, optalte meget rammende området for ’røde klipper, der står som mænd i en skålformet kløft’. De første hvide mennesker i Bryce var mormonerne. De besked stedet som ’et forbandet sted at miste en ko’.

De behagelige sommerklima og overskueligheden gør, at Bryce er enormt populær – ikke kun hos turisterne, men også hos de lokale. Især i Utah har man et nært forhold til sine nationalparker og under budgetkrisen i oktober 2013 var Utah da også den første stat til lokalt at få financieret genåbningen af statens fem nationalparker med lokale bidrag. Lad naturen være natur og benyt dig af shuttlebussen, der fanges ved Best Western Ruby’s Inn. Bryce Canyon National Park er relativt lille i forhold til de fleste andre nationalparker, så blot et par timer i denne smuke park er nok til et overordnet indtryk. Vi anbefaler dog, at du benytter dig af muligheden for at komme helt ned blandt klipperne og være tæt på naturen. Følg eventuelt en parkbetjent rundt – der medfølger en masse gode anekdoter fra nationalparkens daglige liv og historie.

Det bedste udgangspunkt får du ved at bo i det lille bysamfund Ruby’s Inn lige nord for nationalparkens indgang. Herfra er der blot få minutters kørsel til Bryce Canyon National Park. Hvis ikke en halv times kørsel gør noget kan du overnatte i byen Panguitch. Der er ingen hoteller langs Scenic Drive.

I Bryce Canyon National Park anbefaler vi dig at se

• Sunset Point og Sunrise Point. Fra de to mest besøgte steder i den forholdsvis lille nationalpark kan du se solens gang på himlen. Ikke overraskende er solopgangen bedst fra Sunrise Point og solnedgangen bedst fra Sunset Point. Og netop først og sidst på dagen farver solen klipperne i de karakteristiske gyldne farver, som er med til at give Bryce Canyon den forrygende gode atmosfære.  Fra Sunset Point er der også udsigt til et af parkens vartegn, Thors Hammer.

• Scenic Drive. Fra nord til syd i nationalparken kører du ad hovedfærdselsåren Scenic Drive, som er den eneste asfalterede vej i nationalparken. Langs denne finder du alle de seværdige steder, udover Sunset og Sunrise Point er dette bl.a. Natural Bridge og Rainbow Point. Der er også flere muligheder undervejs på denne vej for at stoppe og gå en tur ned blandt de tårnhøje spir og klipper. Scenic Drive er omkring 16 miles lang, så der er rigelig tid til at stoppe og se på naturens kunnen. Flere af disse småture ned balndt de såkaldte hoodoos behøver ikke tage mere en 15-20 minutter, men forvent at terrænet er temmeligt kuperet. Det giver et fantastisk indtryk af området og de farvekontraster, som Bryce Canyon er så berømt for.

Ticket2Travel tilbyder billige rejser til følgende byer i

shade