Rejser til Seattle

Hvis du skal flyve til Seattle fra eksempelvis København, er de mest populære flyselskaber KLM, Icelandair og Delta Airlines. Du skal forvente at skulle have en mellemlanding på vejen, og alt afhængig af hvilket flyselskab du vælger, kan det være I Island, Amsterdam, Paris eller London.

Historie omkring Seattle

Helt oppe i det nordvestligste hjørne af USA ligger Seattle klemt inde på en landtange med Puget Sound mod vest og Lake Washington mod øst. Byens indbyggertal er i disse år på ca. fire millioner, hvilket gør det til USAs 15. største byområde.

Indianere havde bosættelser så tidligt som 4000 år før de første europæere kom til området. På det tidspunkt fandtes der 17 mindre beboelser langs Puget Sound. Først kom George Vancouver til området på en ekspedition i 1792 og i slutningen af 1851 kom Arthur Denny hertil og grundlagde Seattle. De første huse i den nye by blev bygget på Alki Point, som er en pynt sydvest for hvor downtown ligger i dag. Navnet Seattle stammer fra Høvding Si'ahl af Duwamish og Suquamish-stammerne.

I den første tid levede Seattles indbyggere af tømmerhandel og som provianteringssted for guldgravere, der arbejdede i Klondike langt mod nord i Alaska. Til at starte med gjorde de lokale sig også inden for skibsbyggeri. Lige efter århundredeskiftet havde Seattle vokset sig op blandt USAs 25 største byer og i 1914 byggedes Smith Tower - den højeste bygning vest for Mississippi River indtil 1931 og den højeste på vestkysten indtil 1962. Men så kom Depressionen, hvor byen blev hårdt ramt - banker og forretninger lukkede på stribe. Fra den ene yderlighed til den anden, for under 2. Verdenskrig boomede Seattle, da der blev udstationeret militærpersonel og bygget skibe og våben til brug i krigen mod Japan. Boeing-fabrikken blev grundlagt i 1916 og ekspanderede især under krigen. Hovedkvarteret er dog flyttet til Chicago nu, mens flere flytyper stadig bygges i Seattle.

Musikkens historiske betydning for Seattle

Musik har igennem de sidste 100 år spillet en stor rolle for Seattle. Fra 1918 til 1951 dominerede jazzen i denne ellers så nordlige by, og man så navne som Ray Charles og Quincy Jones skabe sig en ganske habil indtjening på at spille her. Sangeren og guitaristen Jimi Hendrix blev født i Seattle og skabte sig senere en særdeles god karriere på blot fire - dog meget hæsblæsende - år. Han døde desværre af overmedicinering som 27-årig, men nåede i sit korte liv at inspirere både Elvis, Chuck Berry og Little Richard. I midten af 1980'erne opstod musikgenren grunge i staten Washington og blev dyrket voldsomt i især Seattle. Bands som Soundgarden, Alice In Chains, Pearl Jam og ikke mindst Nirvana blev dannet i eller i nærheden af byen. Musikstilen er inspireret af heavy metal, indie og punk og domineres af elektriske guitarer.

Seattle i dag

I dag er det noget helt andet Seattle er kendt for.  Microsoft blev grundlagt i Albuquerque i New Mexico i 1975, men flyttede ti l Seattle i sit sjette leveår. Her voksede IT-firmaet sig gigantisk stort og er den dag i dag en særdeles vigtig spiller på markedet. Man siger populært, at Microsoft var med til at starte en økonomisk udvikling, der fortsatte indtil den globale krise startede i 2008. Et andet firma i fremgang er Starbucks, som i Danmark indtil videre kun findes i Københavns Lufthavn. Kæden startede den første af sine ca. 21.000 kaffebarer i Pike Place Market i Seattle i 1971, men først i slutningen af 1990'erne rykkede Starbucks  ud over USAs grænser.

Det er ikke kun klimaet i Seattle, der minder meget om det skandinaviske. Også mentaliteten, lykken og livsindstillingen kan I spejle i jer selv. Seattle er sammen med Portland et par timer sydpå gentagne gange blevet kåret til at være blandt de lykkeligste steder i USA. 

Flybilletter til Seattle
Flybilletter til Seattle

Sådan finder du billige flybilletter til Seattle, USA. Ticket2Travel finder billige flybilletter til Seattle og sammenligner priser og tider blandt alle flyselskaber

shade