Rejser til Guatemala

Guatemala er et overvældende rejsemål, fordi landet er så rigt på både kulturelle seværdigheder og storslået natur. Og det hele er ret nemt at komme frem til, for landet er ikke meget mere end dobbelt så stort som Danmark. Netop landets natur og landets historie er flettet sammen på en enestående måde, som de gamle maya-komplekser, der langsomt indtages af den omkringliggende jungle, er eksempel på. Det er en uforglemmelig oplevelse at vandre i tæt urskov for pludselig at stå lige overfor en kæmpemæssig fremmedartet og årtusinder gammel pyramide. Ferien i Guatemala er noget af et eventyr. Maya-komplekset El Mirador udgraves stadig og arkæologerne opdager stadig nye ting om den gamle civilisation her i Guatemala. Også Tikal skal opleves.

Klimaet i Guatemala varierer; ud mod stillehavskysten er det varmt, og det er godt, når man skal nyde livet på stranden med vandsport af afslappende solbadning. Længere inde i landet er klimaet mildere, og om natten kan det blive ret køligt - selvfølgeligt særligt hvis man tager op i bjergene. I det hele taget er vejret bedst i Guatemala, mens det er kedeligt, koldt og mørkt i Danmark, så det er et oplagt vinterrejsemål. Der er masser af muligheder for vandring og anden aktiv ferie i Guatemala.

Mod nord i “Mayaland”, i dag ofte kaldet Petén, er Flores den vigtigste by. Der er utroligt meget at se i Petén for den kulturinteresserede feriegæst. Guatemalas hovedstad, Guatemala City, er med næsten 2,5 millioner indbyggere en rigtig storby - med alt hvad dertil hører. Byen Antigua Guatemala var tidligere hovedstad for spaniernes herredømme i Mellemamerika og stadig en vigtig by i landets historie. Det er en smuk by, som er anerkendt ved optagelse på verdensarvslisten. Antigua Guatemala er et godt sted at opleve stemningen fra det gamle Guatemala. Vulkanen Volcán de Pacaya ligger lige ved byen og er et glimrende sted at vandre, og der er i det hele taget masser af muligheder for vandring og anden aktiv ferie i Guatemala.

 

Rejser til Guatemala City
Rejser til Guatemala City

Guatemala City er Guatemalas hovedstad og med knap 2,5 millioner indbyggere også landets - ja, hele Centralamerikas - største by. Det er her, områdets kulturelite bor, der er her, den politiske og økonomiske magt er placeret, og det er her, Guatemalas natteliv er vildest.

shade