Rejser til Peru

PeruPeru er et af de rejsemål, der trods stigende interesse har formået at bevare det eventyrlige aspekt, der gør ferien uforglemmelig. Landet er måske det land i Sydamerika der i dag er bedst forankret i sin egen kulturhistorie, men det er også et land i en rivende udvikling. De fleste forbinder uvilkårligt Peru med Machu Picchu - og det er da også landets absolut største seværdighed. Er du i Peru må du ikke gå glip af denne enestående oplevelse, hvor kultur, historie og natur mødes i smuk forening. Stedet er hædret ved optagelse på både UNECSO’s verdensarvsliste og den nye liste over verdens syv vidundere. Det kræver dog lidt planlægning og en rimelig god form at komme frem til Machu Picchu, så vær i god tid.

Peruvianerne elsker deres land, selvom dets historie også rummer tragiske kapitler, og det kan man bestemt ikke fortænke dem i. Landet rummer en rigdom i landskaber, kultur og gastronomi som få andre lande på den størrelse kan prale af. Ud af verdens 104 kendte bio-zoner har Peru hele 84, og landet kan fremvise delfiner, jaguarer, tusindvis af sommerfuglearter og næsten 9000 forskellige arter af fugle. Landet strækker sig ned langs Sydamerikas Stillehavskyst, og det giver både fremragende strande og nem adgang til havets forrådskammer. Måske derfor er landets lækreste ret en fiske-salat ved navn Ceviche, hvor fisken hverken koges, grilles eller steges, men tilberedes kold med masser af citronsaft. Det smager fremragende!

Mulighederne for aktiv ferie i Peru er nærmest uendelige. Landets natur og de storslåede landskaber lægger op til vandring, hvor mange tager den gamle inka-sti til Machu Picchu. Så er både rejsen og målet i verdensklasse, men der er faktisk flere andre storslåede ruter - for eksempel Cordillera Blanca. Mange begiver sig også ind i Amazonskoven og det er en oplevelse, der nærmest overvælder både synet, lugte- og høresansen - det er simpelthen en helt anden verden. En rejse til Peru er et sandt eventyr.

Rejser til Lima
Rejser til Lima

Lima er med sine ni millioner indbyggere en meget stor by, uden sammenligning den største i Peru - og den er også på alle måder landets hovedstad.

shade