Rejser til Colombo

Sri Lanka, Colombo, Elefanter, Ticket2TravelColombo er Sri Lankas største og vigtigste by og et dejligt rejsemål i Asien. Med forstæderne kan byen mønstre næsten fem millioner indbyggere. Det er en by, der har det hele - inklusive dejlige sandstrande. En slags “Asiens Rio de Janeiro” kunne man sige. Byen har også en mægtig havn, der i mere en 2000 år har spillet en væsentlig rolle for handelen mellem øst og vest. Det mærker man i dag overalt, for i Colombo blandes det bedste fra østen med de bedste fra vesten.

Colombo har gennem de senere årtier været igennem en enorm udvikling, hvor der er blevet gjort et stort stykke arbejde for at få byens historiske arv blotlagt, så både lokale og feriegæster kan opleve den. Den omfattende renovering af Colombo har gjort byen langt mere interessant. Særligt området kendt som Fort er værd at bruge noget tid på. “Fortet” i Colombo har rødder tilbage til byens tid som portugisisk koloni. Senere kom hollænderne til, og også briterne var inde over. Dengang var det vigtigt at kunne beskytte byen og havnen med et fæstningsanlæg. I dag er der intet tilbage af det oprindelige fort, men det er ikke desto mindre her, byens mest kontrastfyldte stemning kan opleves med gamle konstruktioner side om side med storslåede nybyggerier.

Efter at have oplevet Fort kan du bevæge dig videre ud i det omgivende område, der kaldes Pettah, som simpelthen betyder “området uden for fortet”. I Pettah ligger Colombos berømte markeder og bazarer, hvor du kan købe alt mellem himmel og jord. Pettah er en myretue af travle handlende, og det er sjovt at opleve de lokales hverdag på markedet. Her kan du også købe lokale delikatesser direkte på gaden. Se dig godt omkring, for der ligger en del attraktioner her blandt de mange butikker, inklusive moskeen Jami Ul Alfar og Khan-klokketårnet. Colombo kan besøges året rundt, men den mest populære periode er fra december til marts, hvor vejret er tørt og solrigt med behagelige temperaturer.

Flybilletter til Colombo
Flybilletter til Colombo

Sådan finder du billige flybilletter til Colombo, Sri Lanka. Ticket2Travel finder billige flybilletter til Colombo og sammenligner priser og tider blandt alle flyselskaber

shade